Man har lov til at føle sig lidt speciel, når man får en SMS som denne efter en date med en veninde:
Tak for godt selskab igår. Superskønt at se dig og uha hvor bliver jeg mindet om hvor meget jeg savner dig i hverdagen.
Var på Salon39 med en tidligere kollega, som er blevet en god veninde. God mad, drinks, vino samt sladder og bagtaleri – den perfekte venindeaften med Bissen!
I fritiden var min mor meget privat, men på jobbet gik hun ind i folk med træsko på. På den gode måde. Hun turde at spørge alle om ALT, og hun var ikke nervøs for at gøre sig selv til grin – for hvis man ikke kan grine af sig selv, hvor sjov er man så lige!?
Jeg har arvet min mors træsko, men jeg stiller dem ikke, når jeg holder fri.
Når det kommer til business, så gælder det om at være fremme i (træ)skoene, hvis man vil frem i verden, og så dur det ikke, at man er nervøs for at spørge nogen om noget, som kan hjælpe én på vej. Og når jeg har fri (tænk at kunne tale om reel fritid – det er første gang siden 2005, at jeg har noget tid, der ikke handler om business på den ene eller den anden måde), så gider jeg ikke bekymre mig om, hvem jeg kan og bør tale med, eller hvad man kan og bør spørge andre om. Jeg smiler til og hilser på (næsten) alle, for det er nemmere end at bruge en masse negativ energi på at gå og huske på, hvem det nu er, man ikke bør/skal hilse på. Life is too short…
Lige nu er jeg på kursus med FDIH om logistik. Esben Elmøe fra AllUnite.com har lige været på og leveret et levende foredrag om logistik men også om at TURDE det ukendte. Fantastisk mulighed for at få et boost til egen forretning, som jeg naturligvis udnyttede med flere direkte spørgsmål. Men vi var ikke mange, som spurgte om gode råd til egen business… faktisk kun 3. Why? Jeg forstår det ikke. Ingen grund til at være genert eller tilbageholdende her, hvis man vil frem i verden. Det KAN jo også være, at de øvrige 297 deltagere bare ved bedre end Esben og ikke har brug for et boost. Meeeeen, jeg tvivler.
Jeg er i hvert fald glad for mine træsko. Tak, Mor <3
Oh no, you didn’t?! Oh yes, I did.
Vi havde gæster i går og kørte italiensk tema. Vi havde købt stort ind i Super Marco v/Fisketorvet, og der blev ikke sparet på noget.
Forret: Bøffelmozzarella m/parma & basilikum, grisini, friskbagt ciabatta, oliven og pesto.
Hovedret: Spaghetti med kødboller. Ikke hvilke som helst kødboller… Det kommer jeg til.
Dessert: Hjemmelavet tiramissu.
Hvis du kan li’ italiensk mad, så skal du have fat i Sølvskeen – et must i kogebogssamlingen. Jeg er virkelig dårlig – århundredets underdrivelse, jeg er VÆRRE end det – til at holde mig til en opskrift, også selv om det er første gang, jeg skal bage/stege/koge noget. I det hele taget noget, som jeg opfatter som en ordre; så gør min hjerne oprør. F.eks. hvis der står på en dør “Adgang forbudt” eller “Kun for personale”. Så tænker jeg: “+ adgang for Mia”. Jeg MÅ bare vide, hvad der er inde bag den dør.
Anyway, tilbage til kogebogen! Der er en fantastisk opskrift på kødboller i tomatsauce i Sølvskeen, og den er god nok til at servere som gourmet-hovedret. Jeg følger den (naturligvis) ikke selv til punkt og prikke, men jeg har modificeret den til følgende:
400 gram økologisk hakket oksekød
1 håndfuld frisk kruspersille
1 fed hvidløg
1 tsk. havsalt m/lille top
Friskkværnet peber
1 æg
En håndfuld tipo 00 italiensk mel
3 spsk. god jomfruolivenolie
1/2 liter passata
2 stængler blegselleri
1 rød peberfrugt
2 gulerødder
1 fed hvidløg
2 kviste frisk rosmarin
Salt & peber
Rigtig god pasta
Kød, persille, hvidløg, salt, peber og æg blandes godt sammen. Rulles i små kugler med stor teske og trilles i mel. Steges på panden på alle sider i ca. 5 minutter på middel varme og sættes til side.
Blegselleri, peberfrugt, gulerødder og hvidløg hakkes meget fint og steges i en stor, tykbundet gryde i ca. 5 minutter. Bland passata i (hvis du har kræsne gæster, skal du nok huske at purére saucen nu, inden du blander kødbollerne i saucen). Og så til sidst putter du kødbollerne, rosmarin-kviste og salt & peber i saucen (bare med det samme – behøver ikke koge op først). Skal simre i en lille times tid. Rør af og til, så saucen ikke brænder på.
Og til sidst koger du din yndlingspasta efter anvisningen på pakken, så det passer med, hvornår kødbollerne er færdige.
Hvis du har god tid: lav retten nogle timer i forvejen og giv et opkog inden spisetid. Retten bliver kun bedre af at stå og trække.
Min søn har den mest fantastiske fantasi; man kan virkelig fornemme, at han har TÆNKT over tingene. Og det kommer der nogle sjove ting ud af.
Vi talte om blivende tænder i ugens løb, fordi han netop har tabt to tænder, og de nye er på vej op. Da jeg har sagt blivende tænder rigtig mange gange, stopper han mig og siger:
Mor, hvorfor siger du blivende tænder, når det hedder skoletænder? Min storesøster siger, at man bliver bedre til at læse, når man bliver stor, og nu er jeg stor, og så får jeg tænder, som kan læse!
Jeg siger til ham, at hans tænder altså ikke kan læse, og så siger han:
Nej, mor! Du forstår altså heller ikke… de gør mig BEDRE til at læse, så derfor er det vigtigt at få skoletænder.
Ok, på den lumske måde! Jeg skal vist have skolepengene tilbage, for hvis det passer, så har jeg da helt misforstået alt, hvad vi lærte i timerne hos tandplejen.
P.S. Hvad blev der af de røde pastiller, som man skulle skylle munden med i 80’erne, når man skulle forbi tandlægen til fælles-tandbørstning i skolen???
Jeg hørte et interview med Københavns overborgmester, som gjorde stort indtryk på mig. Han fortalte, at mange stemmer forskelligt til kommunalvalg ctr. folketingsvalg, og at mange stemmer socialdemokratisk til kommunalvalget, fordi det er dér, de bor…
Hmmm, det er egentlig sjovt, for jeg stemmer netop IKKE socialdemokratisk til kommunalvalget, fordi det netop handler om dér, hvor JEG bor og der hvor jeg har min virksomhed!
I nogle kommuner er det bare givet på forhånd (uden at lave en Uffe Elleman-Jensen), hvem man skal/bør stemme på, og samtidig at borgmesteren bliver siddende, til han/hun bliver båret ud, fordi der hverken er nogen OVER eller VED SIDEN AF. Sådan er det i min kommune, men selv om det er givet på forhånd, så møder jeg stadig op og stemmer.
Dem som stemmer bestemmer 🙂 Ha et godt kommunalvalg 2013, og så ikke mere politik for denne gang.
Jeg bliver aldrig politiker, for jeg tåler ikke bullshit.
For nogle dage siden besøgte jeg min tidligere chef, og hun foreslog, at jeg skulle skynde mig ind i kommunalpolitik, så hun havde en GOD KANDIDAT at stemme på i kommunen til kommunalvalget 2013. For jeg måtte da have masser af tid, når nu jeg “går hjemme” som Chefmor.
I wish!
Jeg har SÅ travlt med mit magnetfirma – og ja, man kan godt leve af at sælge magneter (!) – men anyway, så ville jeg aldrig egne mig som politiker, fordi jeg får knopper af at høre på tomme løfter fra folk, som sjældent har været ude i den RIGTIGE verden. Og jeg kan bare ikke holde min mund, når folk vrøvler eller lyver eller er for kontroversielle eller… Så selv om jeg (naturligvis) har nogle fede holdninger og ville kunne lede kommunen meget bedre end mange af dem, der har deres daglige gang i kommunen, så bliver det alligevel et nej herfra. Og jeg stemmer “gladeligt” på den siddende borgmester.
Undskyld at jeg må skuffe dig, søde MAS 😉
Med fare for at udstille mig selv (hverken første eller sidste gang)… Og undskyld, Sebastian!
Kender du det, at man først virkelig HØRER teksten til en sang, når man bliver voksen? Min datter har set Ronja Røverdatter i dag som teaterstykke med skolen, og straks kører Sebastians “Ronja Røverdatter” rundt i hovedet på mig. Men hvorfor er det lige, at Ronja Røverdatter røver kongens datter?!?
Ronja Røverdatter, røver kongens datter. Hvor er hun? Ja, hvor er hun?
Godt så, der var vist et mellemrum for meget dér, for hun røver ingenting; hun ER røverkongens datter. Nu giver sangen straks meget mere mening. Undskyld, Sebastian! Heldigvis har jeg ikke samme problem med dine andre sange 🙂
Stormen raser udenfor, og vores flagstang er flækket. Jeg har hentet børnene tidligt for at hygge, og det var faktisk gået min næse forbi, at der var stormvarsel, så lucky me, at vi var hjemme allerede ved 14-tiden! Men når det nu er SÅ dårligt vejr, så skal der da BAGES. Og man kan aldrig øve sig nok i sprøjteteknik, så i dag har vi bagt intet mindre end en firdobbelt portion marengs til små Halloween-spøgelser og græskar og brugt tre forskellige tyler, leget med frugtfarver og lakridspulver og svinet hele køkkenet til. Skønt! Nu mangler vi bare, at det bliver torsdag, OG at der kommer en masse sultne børn forbi…
De ser måske ikke så uhyggelige ud – nærmere u-uhyggelige 😉
Men super simpelt (i forhold til de projekter, jeg plejer at KASTE mig ud i):
3 æggehvider
200 g. sukker
Smag/farve efter humør (jeg har prøvet med lakridspulver og kanel samt naturel)
Note to self: det dersens kanel var IKKE et hit!
Og så ellers piskning i flere minutter, end man orker – sukkeret skal opløses helt i æggehviderne. Et lille trick: pisk over vandbad (gryde med kogende vand). Derefter skal den tykke marengsmasse sprøjtes ud i små spøgelsestoppe – jeg fik 26 stk. ud af hver portion. Og så endelig i ovnen ved 115 grader i ca. 60-80 minutter. Jeg tjekkede bagningen efter en time ved at knække en marengs over (læs: spiste den…).
Tester dem på mine gamle kollegaer og på min datters klassekammerater i morgen.
Otte gange hos akupunktøren, og jeg er stadig ikke min tinnitus kvit. Men min RYG har det meget bedre. Så det er ikke så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg skal derhen igen mandag, men hvis der ikke sker noget markant med min tinnitus dér, så finder jeg på noget andet at bruge mine penge til, for det er langt fra gratis.
De ændringer, jeg har kunnet mærke med min tinnitus i forhold til inden akupunktur, det er, at den til tider er faldet nogle toner. Men den er altid kommet igen. Og enkelte gange med en sådan styrke, at jeg ikke har kunnet VÆRE i mit eget hoved.
Akupunktøren forklarer, at min tinnitus hænger meget sammen med indre rygspændinger, som man ikke kan nå ind til selv og strække ud eller varme op. Og det er helt sikkert rigtigt. Men jeg skulle helst ikke stå tilbage med fortsat tinnitus OG lommesmerter!
Hvis bare der var et quickfix…
Jeg er så stolt af min store datter. Hun går til dans hver søndag og bliver bedre og bedre. Hun har heldigvis samme passion for hiphop/funk som sin mor, så vi kan øve lidt sammen hjemme på stuegulvet. Hun synes godt nok, at jeg “ser sjov ud”, når jeg danser… Jeg er måske heller ikke lige en CHAMP på dansegulvet længere – kroppen ældes hurtigere end sindet! Men vi har det sjovt, og det er det vigtigste; at have noget sammen. Jeg kan dog stadig give hende baghjul i Just Dance, men den registrerer jo heller ikke ynde..!
Lige nu sidder jeg og venter på, at hun er færdig med at danse. Har allermest lyst til at gå ind og danse med, men vil heller ikke være PINLIG. Så jeg venter (nogenlunde) tålmodigt til, at det er min tur på tirsdag til Funky Hot Mama.