Om søndagen danser hun

Jeg er så stolt af min store datter. Hun går til dans hver søndag og bliver bedre og bedre. Hun har heldigvis samme passion for hiphop/funk som sin mor, så vi kan øve lidt sammen hjemme på stuegulvet. Hun synes godt nok, at jeg “ser sjov ud”, når jeg danser… Jeg er måske heller ikke lige en CHAMP på dansegulvet længere – kroppen ældes hurtigere end sindet! Men vi har det sjovt, og det er det vigtigste; at have noget sammen. Jeg kan dog stadig give hende baghjul i Just Dance, men den registrerer jo heller ikke ynde..!

Lige nu sidder jeg og venter på, at hun er færdig med at danse. Har allermest lyst til at gå ind og danse med, men vil heller ikke være PINLIG. Så jeg venter (nogenlunde) tålmodigt til, at det er min tur på tirsdag til Funky Hot Mama.

Follow on Bloglovin