Tinnitus v.1.8

Otte gange hos akupunktøren, og jeg er stadig ikke min tinnitus kvit. Men min RYG har det meget bedre. Så det er ikke så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg skal derhen igen mandag, men hvis der ikke sker noget markant med min tinnitus dér, så finder jeg på noget andet at bruge mine penge til, for det er langt fra gratis.

De ændringer, jeg har kunnet mærke med min tinnitus i forhold til inden akupunktur, det er, at den til tider er faldet nogle toner. Men den er altid kommet igen. Og enkelte gange med en sådan styrke, at jeg ikke har kunnet VÆRE i mit eget hoved.

Akupunktøren forklarer, at min tinnitus hænger meget sammen med indre rygspændinger, som man ikke kan nå ind til selv og strække ud eller varme op. Og det er helt sikkert rigtigt. Men jeg skulle helst ikke stå tilbage med fortsat tinnitus OG lommesmerter!

Hvis bare der var et quickfix…

Follow on Bloglovin