Alle indlæg af chefmor

Danmarks største badedyrsfest

Hvis du har set Løvens Hule i 2019, har du muligvis set mig og min datter, Sara. Og så har du også set, at vi havde en oppustelig donut med i studiet. Der blev ikke sagt så meget om det i det færdigklippede afsnit, men Sara og hendes lillebror, Jacob, har også webshoppen Bforbadedyr.dk, hvor de – tadaaaa – sælger en masse badedyr.

Noget af det sjoveste for mig som SEO-nørd er at hjælpe mine børn med en stærk SEO-profil til deres webshop, og det får mig ofte ud i sjove situationer som da jeg skulle undersøge alt om badedyrstifoen, der vel er Danmarks største badedyrsfest.

Jeg fik hjælp af en af vores nye praktikanter, Channa, som er mega god til at skrive, og hun hjalp mig med dette indlæg om FCK badedyrstifo.

Grunden til, at jeg fortæller om det, er, at jeg gerne vil inspirere til at finde de sjove ting i hverdagen, som gør det let at gå på arbejde. Jeg brænder for SEO, og jeg finder derfor den sjove vinkel i det, jeg har med at gøre – og lige i dag var det altså en badedyrsfest.

Ikke dårligt at møde ind til. 

Alt er muligt, hvis man tør… og vi tør!

Opskriften på succes

Få en virkelig god idé, start op i en kælder, arbejd dag og nat, og drik en masse Redbulls imens.

Det er nogenlunde sådan, de fleste store iværksættereventyr starter. Men hvad hvis man fjerner sætningen med Redbulls og i steder skriver ”og fød 2 børn undervejs”? Det var den vej, jeg tog, og det er samtidig det, der har banet vejen for, at min datter er endt i Løvens Hule som den yngste deltager nogensinde. No regrets indtil videre. Det er en super spændende rejse!

Normalt udlever jeg min iværksætterdrøm på den lidt mere stille måde, hvor jeg knokler for nye og højere mål og samtidig hjælper andre med at komme i gang med deres iværksætterdrømme, men fordi jeg er i netværk med nogle vanvittigt dygtige e-købmænd, som jeg ser op til, og som jeg synes gør det bedre end mig selv, så stiller jeg mig sjældent forrest som eksperten og råber højt om min egen iværksætterhistorie. Så da Martin Christensen fra Iværksætter Netværk på Facebook inviterede mig til at skrive i et format, som jeg selv måtte bestemme, var jeg længe om at skrive dette indlæg.

Den nemme del er at skrive om min datter og hendes succes, for det er nemt, når hun er så dygtig. Men formatet er altid nogenlunde det samme: ”Sådan startede det, sådan var det at være med i Løvens Hule, og det her drømmer Sara om”.

Lad mig dog lige tage denne del med i korte træk, for det er en skøn historie:

Sara og løverne

Sara har altid elsket at bage, og hendes store drøm er at bage og sælge sine egne kager. På en kagemesse i Bella Center i 2014 fik hun en super god idé om at åbne sin egen webshop. Hun har altid været med mig på arbejde, uanset om det har været i butikken, på kundebesøg eller rundt til messer, så det var jo en verden, hun var vokset op i og følte sig hjemmevant i. Og det var også derfor, at det var så nemt for os at starte det hele op, da vi havde lokaler og fragtaftaler på plads. Alle leverandøraftalerne sørgede Sara for – det gør hun stadig den dag i dag med ganske lidt hjælp – og det foregår primært på engelsk, så hun lærer en masse, som hun ikke kan lære i skolen.

I årene frem til 2018 har hun holdt en masse foredrag om sin historie på danske skoler, og hun har være meget i medierne, så da hun skulle stå foran løverne i Løvens Hule tilbage i november 2018 – bare 12 år gammel –  var det kun formatet, der var væsentligt anderledes, i forhold til, hvad hun er vant til. Og det er formentlig også derfor, det gik så nemt på TV. Selvfølgelig var det nervepirrende at gå ned ad trappen og hen på krydset foran dommerne, for dernæst at få dem til at forstå det fede i ens forretning, men de er jo professionelle og mega søde (når man bare har styr på sine tal), så nervøsiteten lagde sig hurtigt.

Se eller gense afsnittet i Løvens Hule, sæson 4, afsnit 2, her.

Sara havde i øvrigt selv skrevet sin pitch, for det var vigtigt, at det var hendes egne ord, hendes egen fortælling og hendes egne fokuspunkter, så hun kunne føle sig tryg fra start.

Fun fact: Det eneste, der forholder sig lidt anderledes end som sagt på TV, det er, at Saras far ikke kun laver lys men også mange andre ting (det har han skullet høre meget for – han arbejder til dagligt med IT og server-administration).

Efter Løvens Hule

Nu er vi så i februar 2019. Vi har holdt det første bestyrelsesmøde, og planen er stadig den samme som aftalt i studiet: private label og udvidelse til hele Scandinavien. Med investeringen har vi jo fået foden indenfor i et endnu større netværk, hvor vi kan få tingene til at ske hurtigere og bedre. Og den helt store forskel i forhold til “bare” at have gjort det selv uden løverne, det er, at vejen til at vælge de rigtige samarbejdspartnere pludselig er MEGET kortere, fordi vi har så meget viden i virksomheden nu, som vi ikke havde før. Og de er bare PÅ! Det er ikke bare et TV-show, penge på kontoen og slut. Nej, det er passionerede mennesker, der sidder som løver, og det er en ære at have dem med på rejsen med Kforkage.dk og Bforbadedyr.dk.

Hvad kan vi, som andre ikke kan?

Som jeg skrev i starten: der er så mange andre fantastiske selvstændige, som jeg ser op til, og som jeg synes har en meget federe forretning end vores, og derfor er det svært for mig at prale. Især nu hvor vi er en del af Freeway koncernen og Guerilla Kapital. Det er nemt at føle sig lille igen.

MEN…

En af de ting, som jeg ved, at andre kan lære af vores historie, det er måden at beregne risiko på: Hvad er det værste, der kan ske?.

Når man har en idé, ved man jo allerede, hvad det bedste er… alt det, man DRØMMER om med sin idé. Men hvad er det værste? Dette er vores simple måde:

  • Kan vi (eller andre) dø af det?
  • Hvad koster det at lukke ned igen?

Det er en meget nem måde at gøre det på, og så virker det mindre farligt bare at gøre det.

I det sidste spørgsmål ligger jo en masse tillægsspørgsmål, der er forskellige fra person til person. I vores tilfælde har vi sørget for at blive økonomisk uafhængige ved at knokle og leve rimelig sparsommeligt i mange år, så det værste, der kan ske, det er arbejdsløshed med dagpenge. Men vi har jo et fantastisk sikkerhedsnet i Danmark, så det er jo ikke så slemt. Derfor er vores holdning bare, at vi altid driver forretning på en måde, så vi ikke skylder nogen noget, hvis vi går konkurs. For så er der hverken dødsfald eller skadeslidte i kølvandet.

En anden måde at være sammen på

En anden ting, som vi altid har gjort, det er at involvere vores børn i det daglige. Det giver os mulighed for at være sammen på en anden måde, samtidig med at vi ikke skal sætte vores drømme på hold, bare fordi vi har små børn. Det har så haft den positive sideeffekt, at børnene selv har startet virksomhed med Kforkage og Bforbadedyr. Og det værste, der kan ske? At vi må lukke det igen og må leve med skuffelsen over vores egen indsats… for ingen kan dø af det, og vi skylder ingen penge.

Men bare rolig: vi lukker ikke noget foreløbigt – vi har fuld fart fremad og mange drømme for virksomheden, og denne rejse er bare blevet endnu mere sjov med Mia Wagner og Jesper Buch ombord.

Ikke alt er lutter lagkage

Med Kforkage.dk er denne sætning blevet en yndlingssætning derhjemme 🙂

Det eneste, der mangler ved historien nu i dette format, som jeg har valgt, det er udfordringerne, når man har børn og er selvstændig. For vores vedkommende er det jo først nu, at Sara og Jacob begynder at være store nok til at klare sig selv og kunne være lidt alene hjemme.

Det er ikke en dans på roser at opdrage børn samtidig med, at man skaber sin egen virksomhed. Det er en konstant indre kamp om, hvorvidt man gør det godt nok og er nok til stede derhjemme og i virksomheden (især efter den rykkede ud fra kælderen derhjemme). Så jeg forstår godt, at de fleste venter med ægteskab, hus og børn. Det havde da været meget nemmere og mere økonomisk fordelagtigt, at både min mand og jeg var lønmodtagere på dette punkt i vores liv. Men omvendt har det givet os en kæmpe frihed, at jeg har kunnet tage børnene med på arbejde, og at jeg har kunnet holde fri på skæve tidspunkter.

I 2011-13 havde jeg et deltidsjob på advokatkontor, fordi jeg savnede den verden (jeg er uddannet advokatsekretær), og det var en fantastisk periode, hvor jeg arbejdede for nogle virkelig dygtige advokater. Jeg kunne jo drive min lille webshop med magneterne på hobbyplan ved siden af. Men det var netop den manglende frihed til at være der for børnene, der gjorde, at jeg til sidst kom tilbage med fuldt fokus på min egen virksomhed. For selv om det er hårdt at have børn og drive forretning, så er det endnu hårdere at have børn og ikke kunne være der for dem i svære perioder, fordi man er bundet af at skulle være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt hver dag. Og netop derfor er jeg glad for, at vi alligevel har gjort, som vi har gjort.

Kvindekamp og sure røde sokker

Der er mange, som gerne vil have mig til at skrive noget om kvindekamp og kønsroller, fordi jeg med min egen virksomhed arbejder i en meget mandsdomineret verden (magneter), og fordi det er mig, som primært passer børn og laver mad derhjemme, hvilket er meget kønsstereotypt og har gjort, at jeg ikke har kunnet give den så meget gas, som hvis jeg ikke havde haft dette ansvar så meget selv.

Men det er så langt fra min verden.

Jeg gør ikke noget, bare fordi jeg BØR gøre det, og jeg holder mig heller ikke fra noget, som jeg IKKE BØR gøre. Jeg gør det bare! Og hvis jeg kan, så kan du også – uanset køn.

Så du kommer ikke til at opleve mig sige, at noget er synd for mig – jeg har som alle andre drømme om, hvad noget kunne være blevet til, hvis tingene havde set anderledes ud. Men jeg fortryder meget få ting i livet. Og kønsroller er ikke en ting, jeg har ladet spænde ben for mig. Så jeg bakker altid gerne op om flere kvinder i erhvervslivet – nu har jeg jo også selv banet vejen for min egen datter. Og jeg vil altid gerne fortælle historien om, hvordan jeg gør. Men alting starter altid med én selv. Og kom derfor kun til mig for gode råd, hvis du er kommet skridtet videre, end at dit køn definerer noget i dine virksomhedsdrømme. Og gør det ikke det, så har jeg masser af ting, som jeg gerne vil dele med dig. Men det gælder nu også for mænd!

Hvordan blev jeg til Magnet-Mia?

Når jeg fortæller om mit arbejde – at jeg lever af at sælge magneter – tænker folk først på “køleskabsmagneter”. Det forstår jeg godt, og det var jo egentlig også sådan, at det hele startede… med en magnetlomme til køleskabet.

Men det er vokset siden magnetlommen i 2007, der startede det hele – faktisk kan man sige, at 1 magnetlomme er blevet til langt over 1 mill. magneter i mere end 1000 forskellige farver og former. Og jeg sælger magnetløsninger til en masse spændende spændende og store virksomheder, som jeg aldrig havde drømt om, jeg skulle få æren af at samarbejde med.

Læs videre Hvordan blev jeg til Magnet-Mia?

Hvad ville du sige til mig til min begravelse?

… og ville du overhoved DELTAGE i min begravelse?

Jeg bekymrer mig ikke specielt meget over, hvad folk synes om mig. Faktisk er jeg rimeligt ligeglad og fokuserer meget mere på bare at opføre mig ordentligt, så jeg ikke skal tænke over, hvem jeg kan/ikke kan hilse på, når jeg går på gaden. Det er MEGET nemmere bare at hilse på alle.

Men jeg tænker tit på, hvad folk egentlig ville sige til min begravelse.

Læs videre Hvad ville du sige til mig til min begravelse?

Jeg er ikke dygtig, fordi jeg er kvinde

Super provokerende overskrift… eller er det? 

Det kommer an på, hvordan du læser den; hvordan du lægger trykket. For hvis du ikke regner dig selv for noget, vil du måske læse den som om, at der er noget galt pga. det faktum, at du er kvinde. Men rent faktisk betyder netop denne sætning meget FOR MIG i hverdagen, for

Jeg er ikke dygtig, fordi jeg er kvinde, men fordi jeg har et drive

Kan du se forskellen?

Jeg vil ikke ses som kvindelig iværksætter: jeg vil ses som ligesindet iværksætter sammen med alle de andre knoklere.

Jeg har syet en Bulbasaur dragt

I februar måned 2016 lovede jeg mig selv, at det skulle være slut med at sy fastelavnskostumer til børnene – efter 2 smølfedragter, et pizza kostume og tøj og udstyr til Rosa fra Rouladegade, så syntes jeg, at jeg havde udtjent min værnepligt.

MEN…

Jeg kunne jo ikke stå for min dreng i år, hvor han stod og kiggede meget trist på mig, fordi man ikke kan købe en Bulbasaur dragt. Hvis man skal lave et hjemmelavet Bulbasaur kostume, så er det igang fra scratch… jeg kunne ikke finde et eneste mønster på nettet, så en Google søgning på “Bulbasaur bamse” gav mig en masse billeder, som jeg selv kunne lave kostumet ud fra. Det lyder ondsvagt, men jeg sad med en fodbold i skødet og klippede stoffet til, så det kunne sys sammen til noget, der lignede en Pokemon figur.

Læs videre Jeg har syet en Bulbasaur dragt

Min ryg – min historie

Før jeg skulle opereres i ryggen  – en stivgørende operation med skruer – søgte jeg på nettet for at finde historier fra andre, som havde været igennem samme rygoperation. Jeg fandt kun gode råd til genoptræning fra hospitaler og fysioterapeuter, hvilket også var spændende læsning, men jeg ville gerne have nogle historier direkte fra andre, som havde prøvet det på egen krop…

… det fandt jeg aldrig.

Så jeg lovede mig selv, at jeg ville skrive om min egen oplevelse efterfølgende – og her er min historie.

Læs videre Min ryg – min historie

Venner er den familie, man selv vælger

Min svigerfar sagde engang, at “familien har det bedst på et foto i skuffen”. Han har desværre ret. Men vælger man at acceptere det, så får man et nemmere og mindre dramafyldt liv.

I december 2015 traf jeg en meget stor beslutning – en af de vigtigste ting, jeg nogensinde havde gjort for mig selv: jeg sagde STOP. Jeg valgte et familiemedlem fra for at beskytte mig selv, min mand og mine børn for et drama, der har fyldt alt for meget igennem hele mit liv.

Det er ikke så vigtigt HVEM; mere hvorfor jeg traf den beslutning.

Læs videre Venner er den familie, man selv vælger

Tænk at jeg skulle blive en smykke-pige

Jeg er født og opvokset på Amager – langt fra glimmer og smykker. Min mor var chef og skulle altid være pæn på jobbet, men når hun kom hjem, skiftede hun over til et outfit, der kunne gå i ét med sofaen. Så det sagde mig ikke noget. Det var jo ikke en del af min hverdag.

Det har fulgt mig godt op i voksenårene, fordi jeg følte mig for pyntet, når jeg tog andet end øreringe på. MEN da jeg blev gift i 2007 og fik min første fingerring, så kom der en lille prinsesse frem i mig – hun var godt gemt, men hun var der.

Læs videre Tænk at jeg skulle blive en smykke-pige