Hvordan blev jeg til Magnet-Mia?

Når jeg fortæller om mit arbejde – at jeg lever af at sælge magneter – tænker folk først på “køleskabsmagneter”. Det forstår jeg godt, og det var jo egentlig også sådan, at det hele startede… med en magnetlomme til køleskabet.

Men det er vokset siden magnetlommen i 2007, der startede det hele – faktisk kan man sige, at 1 magnetlomme er blevet til langt over 1 mill. magneter i mere end 1000 forskellige farver og former. Og jeg sælger magnetløsninger til en masse spændende spændende og store virksomheder, som jeg aldrig havde drømt om, jeg skulle få æren af at samarbejde med.

Men hvordan kan man blive så passioneret omkring magneter, at man vælger at starte en webshop med magneter og samtidig vælger det som levevej? Svaret ligger faktisk netop i det, jeg lige har fortalt om: VÆKSTEN og de spændende kunder. For ikke 2 dage er ens.

Vi ved aldrig, hvem som træder ind ad døren, eller hvem som sender tegninger om et projekt, vi skal hjælpe dem i mål med. Og vi lærer noget nyt hver dag.

Det er sjældent, at jeg bliver chokeret, fordi jeg har arbejdet med magneter så længe: jeg FORVENTER næsten, at der kommer et nyt og vildere projekt mindst 1 gang om ugen. Men det er jo fordi vi arbejder så tæt sammen med kunderne. Og det giver et helt specielt arbejdsmiljø.

Det får mig tilbage til væksten på de over 1000 slags magneter, for det var ikke sket, hvis ikke vi havde dette tætte samarbejde med kunderne, for vi lytter til behov og prøver også at videreudvikle, hvis vi mener, at noget kan forbedres eller gøres stærkere. Og det var faktisk sådan, at jeg, efter at have lavet en webshop med magnetlommerne, blev kontaktet af Alex, som skulle bruge magneter til sin glastavle. Så måtte jeg jo sætte mig ind i magnetisme og neodymmagneter, hvilket resulterede i en ny produktkategori og flere nye henvendelser, bl.a. magneter til at hænge sikkerhedsdragter op i vindmøller. Og det var startskudet til krogmagneterne.

Sådan er det blevet ved, og sådan er vi også blevet til 4 mand på fuldtid på Grusbakken.

Det er stadig sådan, jeg driver virksomheden i dag: vi lytter til kunderne i det daglige. Jeg har hverken ambitionerne eller lysten til at have en virksomhed, der er så stor, at vi ikke har mulighed for at rykke den vej, som vores kunder har brug for. Hvis du skal bruge en magnettype eller størrelse, vi ikke har, så går vi langt for at få den skaffet hjem; også selv om det måtte være et lille parti, der er behov for. Det hele er et samarbejde, og jeg tror også, at det er en del af succesen bag at blive taget med på råd, når store virksomheder skal bruge en magnetløsning.

Hvad med navnet, Magnet-Mia?

Jeg kan ikke huske, hvem som først kom med Magnet-Mia-titlen… men det har helt sikkert været i et iværksætternetværk. Og det er hængt ved. Jeg forstod først værdien af mit “kælenavn”, da Thomas Bigum til et kursus sagde, at jeg ikke måtte undervurdere værdien af at have fået så SPECIEL en titel, for hvis man forstår at bruge det korrekt, bliver det en del af ens brand. Og jeg må sige, at folk husker mig bedre, hvis jeg præsenterer mig som Magnet-Mia end bare Mia! Og det har jeg ikke noget imod… for jeg er stolt af min forretning og mit brand.

Andet end magneter

Lidt som med købmandens børn, så har mine børn også fået e-handel ind med modermælken, og det betyder, at de i dag har gang i deres egne webshop-projekter. Sara sælger kageudstyr på Kforkage.dk, der startede i 2014, da hun var 8 år. Og her i 2018 er Sara og Jacob så lige gået i luften med deres nyeste projekt, Bforbadedyr.dk, hvor de sælger oppustelige badedyr online. Super sjov idé.

En ægte iværksætterfamilie med en anderledes historie, kan man vist roligt sige…

Mor er stolt 🙂 

De, som har kendt mig gennem mange år, siger, at det lå i kortene, at jeg skulle være selvstændig, for jeg var en knokler lidt af en nørd. Jeg forstår det ikke, for det har aldrig været noget, jeg er GÅET EFTER, det med at være selvstændig. Min morfar var købmand, men det er længe før jeg blev født, og han har da talt om det mange gange, men det var aldrig noget, der blev “smidt videre i arv”. Det føles nærmere som et tilfælde for mig.

MEN jeg tager det som et kompliment og bærer stolt titlen som nørd. Og der er ikke til at komme udenom, at jeg er en knokler. Så når det nu skal være, så er det rart at knokle for sin egen-skabte familievirksomhed.

Follow on Bloglovin