“… så får jeg tænder, som kan læse”

Min søn har den mest fantastiske fantasi; man kan virkelig fornemme, at han har TÆNKT over tingene. Og det kommer der nogle sjove ting ud af.

Vi talte om blivende tænder i ugens løb, fordi han netop har tabt to tænder, og de nye er på vej op. Da jeg har sagt blivende tænder rigtig mange gange, stopper han mig og siger:

Mor, hvorfor siger du blivende tænder, når det hedder skoletænder? Min storesøster siger, at man bliver bedre til at læse, når man bliver stor, og nu er jeg stor, og så får jeg tænder, som kan læse!

Jeg siger til ham, at hans tænder altså ikke kan læse, og så siger han:

Nej, mor! Du forstår altså heller ikke… de gør mig BEDRE til at læse, så derfor er det vigtigt at få skoletænder.

Ok, på den lumske måde! Jeg skal vist have skolepengene tilbage, for hvis det passer, så har jeg da helt misforstået alt, hvad vi lærte i timerne hos tandplejen.

P.S. Hvad blev der af de røde pastiller, som man skulle skylle munden med i 80’erne, når man skulle forbi tandlægen til fælles-tandbørstning i skolen??? 

Follow on Bloglovin