Kategoriarkiv: Mor

Hvordan blev jeg til Magnet-Mia?

Når jeg fortæller om mit arbejde – at jeg lever af at sælge magneter – tænker folk først på “køleskabsmagneter”. Det forstår jeg godt, og det var jo egentlig også sådan, at det hele startede… med en magnetlomme til køleskabet.

Men det er vokset siden magnetlommen i 2007, der startede det hele – faktisk kan man sige, at 1 magnetlomme er blevet til langt over 1 mill. magneter i mere end 1000 forskellige farver og former. Og jeg sælger magnetløsninger til en masse spændende spændende og store virksomheder, som jeg aldrig havde drømt om, jeg skulle få æren af at samarbejde med.

Læs videre Hvordan blev jeg til Magnet-Mia?

Jeg har syet en Bulbasaur dragt

I februar måned 2016 lovede jeg mig selv, at det skulle være slut med at sy fastelavnskostumer til børnene – efter 2 smølfedragter, et pizza kostume og tøj og udstyr til Rosa fra Rouladegade, så syntes jeg, at jeg havde udtjent min værnepligt.

MEN…

Jeg kunne jo ikke stå for min dreng i år, hvor han stod og kiggede meget trist på mig, fordi man ikke kan købe en Bulbasaur dragt. Hvis man skal lave et hjemmelavet Bulbasaur kostume, så er det igang fra scratch… jeg kunne ikke finde et eneste mønster på nettet, så en Google søgning på “Bulbasaur bamse” gav mig en masse billeder, som jeg selv kunne lave kostumet ud fra. Det lyder ondsvagt, men jeg sad med en fodbold i skødet og klippede stoffet til, så det kunne sys sammen til noget, der lignede en Pokemon figur.

Læs videre Jeg har syet en Bulbasaur dragt

Fødselsdag for barn med særlige behov

I sidste uge var jeg så heldig, at jeg kunne fejre min søns 8-års fødselsdag. Og sikken en rejse, de sidste 8 år har været…

Min søn er for tidligt født, og da han blev 3 år, fik vi at vide, at han har nogle autistiske træk. Han kom derfor i en inkluderende institution, hvor han blev tildelt en specialpædagog – noget af det bedste, der er sket for min søn og for hele familien (ALLE burde have en Birgit i deres liv). Vi har aldrig haft behov for at få en diagnose, men vi arbejder meget med hans “autisme” og finder de redskaber, der gør hans hverdag nemmere og bedre. Bl.a. har vi brugt piktogrammer i stor stil, som vi har fået designet ud fra min søns behov og derefter videreudviklet for at gavne flere. Og en stor indsats før skolealderen har gjort, at han er vokset fra mange af sine autistiske træk.

Læs videre Fødselsdag for barn med særlige behov

Danmarks yngste iværksætter

Danmarks måske yngste iværksætter er min 8-årige datter, og jeg er MEGA stort over, at hun synes, at min livsstil er så fed, at hun vil det samme med sit liv; at være chefmor 🙂

Det er nok den største ros, jeg kan forestille mig at få – at mit barn ikke kun synes, at jeg er god nok, men at jeg faktisk er SÅ god, at min datter også ser op til mig.

Læs videre Danmarks yngste iværksætter

Godnat, vi ses efter kaffen

Jeg elsker de små rutiner i dagligdagen; de små ting, man siger eller gør hver dag.

“Godnat, vi ses efter kaffe”

Det er altid det sidste, mine børn og jeg siger til hinanden, inden de falder i søvn. Og jeg drikker ikke engang kaffe… Det giver dem åbenbart en tryghed at vide (eller i hvert fald tro på), at jeg kommer ind og kigger til dem i løbet af aftenen. Og egentlig er de nok også ligeglade med, OM jeg drikker kaffe, men de ved sådan cirka, hvor lang tid jeg er om at drikke en kop kaffe, og hvornår de kan forvente at se mig, hvis de mod forventning ikke kan falde i søvn.

Læs videre Godnat, vi ses efter kaffen

Julens lækreste honningkager

Skyldig! Jeg bager MEGET. Og især her til jul. De sidste mange år har jeg brugt denne opskrift på honningkager – både til honninghjerter og til kagehus. Hvis du mangler en opskrift, som ikke svigter dig, så brug denne. Den er let at lave, og folk ELSKER den. Jeg tror, at det er en opskrift fra Lagkagehuset. Men husk at starte i god tid: honningkagedejen skal helst trække i 1-2 dage.

Opskrift til ca. 10 store eller 20 små honningkage-hjerter:
500 g. øko honning
500 g. øko hvedemel
10 g. potaske
Lidt vand
10 g. hjortetaksalt
2-3 æggeblommer
10 g honningkagekrydderi

1. dag:
Varm honningen forsigtigt op og bland den med melet. Lad grunddejen stå overdækket i en skål på køkkenbordet i 1-2 dage  Man kan også lave honningkagerne samme dag, når dejen er afkølet til stuetemperatur, men den har rigtig godt af at stå og trække nogle dage.

2. eller 3. dag:
Bland potasken med lidt vand – så lidt vand, at det bliver til en grødet masse. OBS! Massen med vand/potaske bliver varm (kemisk reaktion). Hæld massen over grunddejen og ælt det sammen. Brug gerne røremaskine med dejkroge, da dejen kan være sej. Bland hjortetaktsalten med 2 æggeblommer og bland det i dejen. Dejen skal være blød nok til at arbejde med – men ikke “nasset”. Er dejen for stiv at arbejde, kan du tilsætte1 æggeblomme mere i dejen. Til sidst blandes honningkagekrydderiet i.

Rul kagedejen ud, så den har en tykkelse på 4-5 mm. Udstik hjerter af dejen. Hvis de skal hænges op (ser fantastisk ud på en troldegren), så husk at lave hullet i forvejen med en tommelfinger eller en tyk, rund genstand. Dejen hæver meget, så hullet skal laves meget stort, og det ser pænere ud end at lave hullet i et færdigbagt hjerte. Husk at lægge dem med et pænt mellemrum – ellers bager de sammen som på sidste foto i collagen.

Julehjerter-collage

Bag honningkagerne i ca. 10 min. (skal ikke pensles) i en forvarmet ovn, 170 grader.

Test om de er færdigbagte: Giv kagerne et lille prik med fingeren, mens de stadig er i ovnen; hvis aftrykket fra fingeren bliver siddende, er de ikke færdige.

Pynt de afkølede honninghjerter med en god, mørk chokolade og/eller glasur (glasur skal være tyk, så du kan “skrive” med den på hjerterne – bland evt. lidt past. æggehvide i).

NB! Er kagerne blevet for tørre: put ganske lidt vand på dem og stil dem i køleskabet, inden du pynter dem.

Am I living in a box?

Alle har så travlt med at skrive om deres perfekte liv. Kan det virkelig passe, at man er en af få, som har virkelige udfordringer med sit liv?

Her i december måned synes alle at have styr på familielivet, arbejdslivet; ja, livet generelt er bare SKØNT. Og her sidder jeg og tænker på bedste 80’er vis: Am I living in a box?! Eller tør jeg bare kalde en spade for en spade og sige tingene, som de er, mens andre leger Mrs. Hyasinth?

Bevares, jeg har da styr på næsten alle julegaverne allerede, og vi har bagt julekager ad flere omgange allerede – nogle fordele SKAL der jo være ved at være selvstændig. Men når jeg har børnene med i køkkenet, så ser det altså ikke ud som på forsiden af Femina eller en Amo bagereklame, ej heller som på diverse Facebook fotos. Jeg er stresset, for jeg har svært ved at slappe af, når jeg ser det sidste æg i pakken blive tabt på gulvet, og det er essentielt for kagen, at man har det æg. Eller når der bliver rørt for ivrigt i dejen, så 25% af dejen havner på gulvet. Jeg bliver S T R E S S E T.

Og når vi skal ud og suge julestemning ind og have familietid, så er det heller ikke som taget ud af en idylisk julereklame. Vi kommer altid senere af sted end planlagt, for børnene skal liiiiige drille hinanden og tisse 3 gange og lege lidt mere, og manden skal liiiiige skrive en mail eller i ekstra langt bad. Men jeg selv er ikke et hak bedre, for jeg skal så liiiige have styr på alle vores ting, som vi skal have med, og liiiige tjekke alt lys og dørene – og hånden på hjertet: det kunne jeg jo sagtens have ordnet i bedre tid. Og når vi så er af sted, opfører børnene sig forkælet og skændes og slås og…

Men min box er ikke helt normal – den er RUND. For ikke nok med, at jeg føler mig alene i en verden af perfekte Facebook-familier, så befinder jeg mig i en en cirkel af ting, som binder mig på hænder og fødder. Mit liv er indrettet med ét formål: at få familien til at fungere. Og sådan er dét, for min familie er det vigtigste for mig. Så mit arbejdsliv handler om at kunne hente og bringe børnene og give en fleksibilitet omkring sygdom og min søns specielle behov. Og min fritid handler om at få familien til at fungere. Tirsdag aften er dog en undtagelse, for der har jeg mit ugentlige break: 1 times svedig funk på Danseplaneten. MEN så står jeg her i centrum af min box og kan ikke undlade at filosofere over, om det er det hele værd; at have 1 time for sig selv om ugen… For hvad når børnene bliver så store, at man bare er pinlig og i vejen. Har jeg så husket MIG nok til at eksistere som et selvstændigt individ, og giver hverdagen stadig lige så meget mening om 10 år? Og har min mand og jeg plejet OS nok til stadig at have gang i flammen til den tid? I sure hope so!

Jeg sidder næppe tilbage om 10 eller 20 år og tænker, at jeg er gået glip af noget med børnene. Men hvad med alt det andet…?!