Magnetisk aktivitetstavle

Aktivitetstavle med piktogrammerJa, jeg ved godt, at jeg er erhvervsskadet… endnu et projekt med magneter 😉

Min søn har stor gavn af piktogrammer i dagligdagen, og jeg har forsøgt at lave en tavle, som også passer pænt ind i stuen, hvor vi opholder os mest, og hvor han har mest glæde af at kunne se dagen i billeder. Det kom der denne aktivitetstavle ud af. Jeg er selv meget tilfreds, og jeg glæder mig til at se min søns reaktion i morgen. Tavlen er samtidig lavet, så vi andre 3 også får gavn af den – med fremhævelse af de vigtige ting på enkelte ugedage (f.eks. fritidsaktiviteter, legeaftaler osv.). Jeg har endda fundet plads til at give min datter sin egen piktogram-række med de ting, der skal nås hver dag før skole.

Der har været gang i både mosgummi i pangfarver (kan købes i de fleste hobbyforretninger), magnetbånd og små magnetlommer. Jeg ELSKER at være kreativ. Fandt også lige tid til at lave bogstavsmagneter til Magnetz… sådan er det at være selvstændig.

DIY-magnetbogstaver-samles-ramme               DIY-magnetbogstaver-ramme

Jeg har en rokketand

RokketandJeg har en rokketand
Den rokker når jeg snakker
Min mor vil ha’ min tand
Jeg får en ny med takker
Men jeg vil ha’ min rokketand,
Min rokke – rokke – rokke – tand.
Men jeg vil ha’ min rokketand
Min rokke – rokke – rokke – tand.

Min søns første rokketand, og så har den endda en ven; altså en rokketand mere. Så er man STOR. Vi tror ikke på tandfeen herhjemme – eller dvs. min mand og jeg er imod det med tandfeen, men børnene tror på det med at skulle have penge under puden (!).

MEN vi skal i stedet i Toys R Us i weekenden og købe en stor-dreng-gave. For det er lidt svært, når man aldrig har mønter på sig – han har jo ikke en Dankort-automat, så jeg kan betale ham “på beløbet” fra Tandfeen… Det bliver derfor den LETTE løsning.

My Girl and I Went to London

Jeg skulle til London i forretningsøjemed i efterårsferien, og jeg var så heldig, at jeg kunne tage min datter med. Så 4 dage med det bedste fra 2 verdener. Not bad at all!

IMG_7357

Vi fløj med SAS, og det gør vi også næste gang. Der er bare styr på sagerne og plads nok til benene – vigtig detalje. Og det koster alligevel kun en smule mere med SAS end med Norwegian, når alle skjulte tillæg og gebyrer er kommet oveni den ellers så billige billet…!

Der var lidt udfordringer med hotellet første nat: de havde haft vandskade, så vi blev kørt videre til et luksushotel i nærheden. Umiddelbart totalt i orden. MEN vi fik et handicapværelse, hvor alle møbler – også dem på badeværelset – var i knæhøjde, og overalt hang røde snore som på hospitalet (alarmer).

IMG_7122Pga. hotelskiftet måtte jeg desværre aflyse et møde med en forretningskontakt den eftermiddag. Men der er ingen grund til at dyrke det negative, så vi pakkede en rygsæk og susede med The Tube til London Eye, hvor vi fik set London by night. Vi elsker begge lys, så det var noget af en oplevelse – absolutely fabulous. Vi havde købt billetterne til både transport og London Eye hjemmefra, så det var dejligt nemt.

Jeg kan i skrivende stund ikke afsløre, hvad der præcist var formålet med turen – det er en forretningshemmelighed, men jeg kan dog afsløre, at jeg samlede inspiration til at starte ny webshop inden for et område, hvor de er helt fremme i skoene i UK, men hvor vi halter bagefter i DK. Men der skulle jo helst ikke være nogen, som HUGGER min gode idé…

Om natten blev min datter frygtelig syg med opkast og feber, så jeg drønede rundt med alle mine talenter og skiftede sengetøj, hentede cola midt om natten og vimsede rundt for at hun skulle få det lidt bedre. Men held i uheld: hun var helt frisk igen om morgenen. Det var Chefmor ikke, skal jeg lige hilse og sige. Men vi var jo i London, så man mander sig op og bider det i sig.

IMG_7353De første par timer på andendagen gik med hotelskifte igen, for nu var det RIGTIGE hotel i orden igen. Derefter var det ind til City og tale med de rette folk og tage billeder af secret stuff. Skøn dag med masser af inspiration og gode forretningskontakter. Og min datter var virkelig god sparring – mors lille miniCHEF 🙂 Om aftenen var vi i M&Ms World og shoppe amok i tøsefarvede M&M’s og købe tossede accessories, som virkede som en god idé in that moment…

Om natten gentog første nat sig, desværre. Høj feber og masser af opkast. Men som dagen forinden: min datter var TOP frisk om morgenen igen, mens jeg måtte holde mig vågen med koffein – stor tak til Starbucks; couldn’t have done it without you.

Dagens første aftale med Susie fra Sainsbury var først op ad dagen, så vi startede med at gå på jagt efter en legeplads, som min datter havde set oppe fra London Eye. Vi fandt den, hun fik brændt noget energi af (aner ikke hvor hun fandt al den energi efter de to nætter), og jeg fik mig et tiltrængt pusterum.

Super møde med Susie om en masse secret stuff. Hele turen værd!

Om aftenen spiste vi på Inamo St. James. En helt igennem SYRET oplevelse. Vores bord var som en gigantisk iPad, hvor vi kunne trykke og skubbe os gennem hele menukortet og fik vist billeder på tallerkenerne af al maden. Vi bestilte lidt af hvert: sushi, beef on sisling stone, pandekager med and og og de lækreste limonader. Men det vildeste var REGNINGEN: hele herligheden kostede under kr. 700 – WHAT?!?

IMG_7435

Sluttede dagen af med at gå på jagt efter en milkshake til min datter. Det viste sig at være næsten umuligt, for alle steder var der enten udsolgt, lukket eller en ødelagt maskine. Halvanden time senere, kl 21:30, fandt vi FINALLY en Starbucks. Og min datter var lykkelig.

Natten forløb perfekt. Meget tiltrængt med en hel nats søvn.

Sidste dag var rejsedag og tid til at skrive noter og reflektere over en fantastisk tur med det bedste fra to verdener. Tænk at være så heldig: at have en datter, som kan deltage i ens chefliv, så man kan mixe business and pleasure.

Lucky me!

IMG_7250   

Skeen der væltede verden

Vi sidder endelig ved morgenbordet efter en del ballade mellem ungerne. Bare de sædvanlige drillerier…

Min søn får lov til at få O’boy kakao, og så burde lykken være gjort, men i et ubetænksomt øjeblik lægger jeg skeen med kakaorester på hans tallerken, og så vælter hans verden (det er ofte de små ting, som vi andre ikke ser, men som betyder meget for ham – uforudsigelighed).

20131015-095032.jpg

Så er det om at være KREATIV for at få ham på rette spor igen, og jeg prøver derfor med et forsigtigt “Det skal nok gå, for du skal alligevel ikke bruge det øverste af tallerkenen til din rugbrødsmad”. Han svarer meget kvikt: “Jo, jeg skulle faktisk lige til at bruge den del af tallerkenen”. Og så kunne det hele hurtigt drejes til noget sjovt – heldigvis!

Det er ikke altid, at det er så nemt for ham at komme videre efter en uforudsigelighed, og jeg håber, at vi kan bruge SKEEN til sammenligning fremover for at få ham til at huske på, at det uforudsigelige også kan være sjovt.

Had/kærlighed @IKEA

Jeg er en af dem, som har et had/kærlighed-forhold til IKEA.

Jeg hader:
at være fanget i den uendelige labyrint,
menneskemængden,
kæmpe lagerreoler, 
saml-selv og deres brugsforvirringer,
tons tunge kasser,
lugten og lyden af cafeteria.

Jeg elsker:
priserne,
at jeg kan køre derud og få tingene med hjem straks.

Hvis det var et fast forhold, ville jeg SLÅ OP, for minuslisten er meget længere end pluslisten. Men jeg kan finde så meget andet, jeg hellere vil bruge penge på i mit firma, så simple ting som reoler og nu også URBAN barstoleargh, som bare var et mareridt at samle, som er tunge som et ondt år, og som ikke klikker de steder, hvor brugsanvisningen siger, at barstolene skal klikke under samlingen – ja, det køber jeg altså i IKEA.

I skrivende stund slår det mig: gad vide om det overhoved kan svare sig at samle selv for at spare penge, når man på samme tid kunne generere mersalg i butikken, og i stedet spare sig for en masse besvær ved bare at få det leveret SAMLET fra designerbutikken… alle de timers vandren i labyrint-helvede, alle de tunge kasser, alt det besvær med saml-selv.

Note to self: næste gang skal jeg nok alligevel overveje NY11 barstolene fra NORR11.

Det er nemt at skabe omsætning

Jeg vil påstå, at det er nemt at skabe omsætning, hvis man gider arbejde for det. Udfordringen ligger i at skabe overskud.

Den første MILLION i omsætning var den sværeste, men så har jeg også lært, hvad der virker for min egen forretning.

Når omsætningen så stiger med god fart, får man samtidig andre krav til udstyr, kundefasciliteter o.lign., og det KOSTER. Og så er der pludselig længere vej til et millionoverskud. Til gengæld tror jeg på, at eneste vej frem er at knokle samt at have respekt for andre på vejen frem.

Jeg har ingen planer om at komme på Top 100 over Danmarks rigeste. For mange penge gør mig ikke lykkelig – de skaber bare andre problemer. Bare jeg har penge NOK til at give mine børn en masse muligheder, som jeg ikke selv har haft. Og penge NOK til at kunne udleve nogle ting i livet sammen med min mand, som vi ellers ikke kunne gøre. Så kan jobbet være næsten hvad som helst, hvis det bare gør mig glad i hverdagen og ikke har for store omkostninger for familielivet.

Mange fortæller mig, at jeg er “den fødte iværksætter”, og at jeg er gjort af “chefmateriale”, og det kan der være meget rigtigt i, fordi jeg er meget selvstændig og knokler for at få resultater, og ca. 50 gange om året får jeg idéer til opstart af en ny virksomhed. Men det har ikke ligget i kortene for mig, at jeg skulle være selvstændig. Det har ikke været en lang drøm ligesom min bedstefar, der var Københavns bedste købmand fra Hedebygade (Købmand Sørensen). MEN det er blevet en drøm, som jeg nu udlever, og nu ser jeg de samme muligheder for min fremtid, som andre har kunnet se LÆNGE.

Men det allervigtigste: jeg kan kombinere succes med familieliv, og det har jeg ikke kunnet længe. Så jeg kunne sagtens knokle mig vej frem til et hurtigere millionoverskud, men det er ikke opskriften på SUCCES for mig. Det er min familie. TIl gengæld havde jeg ikke stået her i dag, hvis det ikke var fordi, jeg havde knoklet i mange år og givet afkald på nogle andre ting i årenes løb (såsom søvn!).

Tinnitus v. 1.5.

Har været til akupunktur mod tinnitus for 5. gang, og jeg synes faktisk, at der er en effekt. Den skrigende, konstante hyletone er aftaget i styrke og faldet nogle toner, så den er lettere at leve med. Og som BONUS har akupunktøren også hjulpet mig med de konstante rygsmerter efter diskusprolapserne. Så jeg skal helt klart derhen igen.

Han siger, at jeg har arbejdet mig selv i stykker, og han har nok ret, så jeg nikker og smiler pænt til ham for den info hver gang, imens jeg tænker, at det er godt, at han hjælper mig op på toppen igen, så jeg kan arbejde lidt mere… Me: STUPID woman. Håber jeg bliver klogere med alderen!

Don’t expect me to be weak…

Don’t expect me to be weak just because I’m kind! Kvinden bag Chefmor.dk

Jeg har desværre mødt mange personer, som tror jeg er svag, fordi jeg er så rar og gavmild, men hvis man træder på mig eller tilsidesætter al ret og rimelighed for egen vindings skyld, så bliver jeg ramt på min retfærdighed, og så tager jeg fløjlshandskerne AF.

Jeg har lige måttet opsige samarbejdet med min bogholder, fordi jeg fandt ud af, at hun var urimeligt dyr. Mere end dobbelt så dyr sammenlignet med en i mit netværk, som bruger revisor til bogføringsopgaver, som har 1 webshop og 4 fysiske butikker og som ikke rør en finger selv i det daglige bogholderi. Jeg har godt nok 3 webshops i 3 forskellige lande, men jeg har ingen fysiske butikker, ingen fastansatte (alle er konsulenter), jeg bogfører selv alle udgiftsbilag, og så skal jeg bruge ca. 10 timer månedligt på at gøre bilag klar til bogholderen, fordi der skal skrives fakturanumre på alle indbetalinger. Hun skal ikke engang lave fakturaer eller opkræve udestående debitorer. Det er ren indtastning…

SÅ nu har jeg kigget nærmere på alle hendes regninger, fordi jeg fandt ud af, at noget ikke stemte, og fordi jeg som fuldtidsselvstændig har mere tid til at holde øje med bundlinien. Og NØJ hvor er det skidt. Hun har virkelig troet, at min godhed var min svaghed, så hun kunne score boxen! Den har fået på alle tangenter på tiden og med kørselstillæg. Thank God for at der findes en logbog i e-conomic.

Første skridt er taget i klageprocessen, og næste skridt er advokat.

Hvor er folks stolthed over deres profession, og hvor er folks moral her i det 21. århundrede? Især når man selv er flink, lovlydig og en knokler – burde man så ikke kunne forvente, at andre også gør deres arbejde så godt som muligt uden at snyde sig vej frem i verden?!

Man kan blive så TRÆT!

Ugens læringsdag er aflyst – ØV

Vi har måttet aflyse min søns læringsdag i denne uge. Egentlig er det af gode årsager, fordi der sker så mange aktiviteter i børnehaven, som han vil have gavn af at deltage i. Men rent egoistisk er det ØV, for jeg nyder virkelig den dag – kvalitetstid kan ikke købes for penge! En kage måske – kage er ALTID godt – men penge får ikke tiden tilbage. Så selv om det er rart for min indre chef at kunne arbejde igennem i denne uge, og der virkelig kommer ordrer igennem Magnetz, så er det ikke ægte lykke..!  

Edderkopper er DUMME

Stopskilt

Jeg ved ikke, om edderkopperne i Nordsjælland er gennemsnitligt dummere end alle andre steder i landet, men LÆSE SKILTE kan de i hvert fald ikke, for så ville de finde et andet hus end vores!

Min lillesøster har givet mig en fantastisk gadget, som hedder en Footsie, så de edderkopper, der alligevel sniger sig indenfor, får stød med Footsie.

PS! Overvejer at købe mig en ekstra, så jeg har en Footsie på hver etage, sådan at jeg ikke skal bruge for meget tid på at løbe op og ned ad trapperne, for edderkopper er crazy og kan i løbet af splitsekunder nå både at løbe hen i den anden ende af huset og vokse sig større (det FORESTILLER jeg mig i hvert fald), så det er bare om at give dem dødsstødet i en fart.