Kategoriarkiv: Uncategorized

Helt ærligt!

Jeg er i gang med at læse bogen How to Win Friends and Influence People  af Dale Carnegie for 3. gang – ja! tredje gang.

Distræt læser? Nej…
Langsomt opfattende? Nej…

Det er en af de der bøger, som lærer én at omgås andre i en barsk verden, hvor man gerne vil omgås ordentlige mennesker og blive mødt dér, hvor man selv er på en respektfuld måde, samtidig med at man gerne vil opnå noget i sit liv på DEN GODE MÅDE. Så ja, jeg er i gang med at læse den for 3. gang for at lære teknikkerne til at fungere i en mere og mere egoistisk verden. Den hjælper mig til at TÅLE hverdagen og ikke melde mig ud af samfundet og flytte langt væk fra Danmark.

Hårde ord? Ja – uden tvivl. Men jeg har taget min andel af tæsk og har ærlig talt brug for at få en pause, når nu Karma ikke rigtig kan finde mig og give mig en pause for uærlige og egoistiske mennesker, som står i kø for at dræne mig for energi og penge. Så det har fået mig til tasterne.

Hende Mette fra Socialdemokratiet

… Ninety-nine times out of a hundred, people don´t criticise themselves for anything no matter how wrong it may be.

Ovenstående citat fra “How to Win Friends and Influence People” får mig til at tænke på mange mennesker. Men lad mig trække Mette op af hatten som en, de fleste danskere kender til, og som de fleste helt sikkert har en holdning til. For hun har virkelig gang i noget, der er skadende for Danmark og for “sådan nogle som mig”.

Uden det skal blive for politisk, så forstår jeg ikke, at man som Statsminister ved sine fulde fem kan beslutte, at dem, som arbejder hårdest, skal plukkes endnu hårdere, uden man tager stilling til, om de egentlig har råd til det. Hvornår er nok nok?

Mød Mia: Mor til 2, gift på 12. år med børnenes far, virksomhedsejer og bosiddende i Gentofte

Jeg er en af dem, som Socialdemokraterne nyder at nedgøre og “plukke”. Jeg er en af dem, som skal betale mere i skatter og afgifter – af penge, som jeg allerede én gang (eller flere) har betalt skatter og afgifter for. Men jeg tjener ikke en masse penge eller har en masse penge på kontoen. Jeg sparer op i min virksomhed, så der på et tidspunkt er råd til, at jeg får en ordentlig løn (på højde med en skolelærer vil være helt fint for mig)… men der er ikke råd lige nu, fordi det er mig, som skal betale… ALT…

… når kunder ikke betaler
… når ansatte er syge
… når mine børn er syge
… når ansatte svindler
… når konsulenter snyder

Der er kun én til at betale: MIG. Og det gør, at jeg ikke kan få løn mange måneder. Og det gør mig til den lavest betalte

I MIN EGEN VIRKSOMHED!

– samtidig med, at jeg skal beskattes af et usolgt varelager, jeg hverken kan spise eller betale for mælk og æbler med. Og der er ingen garanti for, at det ender med, at jeg får den opsparing udbetalt i min virksomhed, fordi der står så mange i kø, som gerne vil plukke mig, før jeg selv “får lov” til at høste frugterne af mange års SVED & TÅRER (og forhåbentlig intet blod).

Det kunne klares på 5 minutter, men bliv lige hængende lidt mere i FAKTA

Hvis du stadig hænger på – hvilket jeg inderligt håber, du gør – så lad mig lige tage dig en tur gennem fakta:

Fakta 1: Vi bor i Gentofte. Vi har sparet op, og jeg har arvet nogle penge efter min mor, så vi har råd til vores lille bungalov – ikke på den rigtige side af Lyngbyvejen men i et lille villakvarter. Men postnummeret er stadig Gentofte (og heldigvis for det – for det er en god, konservativ kommune). Den er altså betalt med løn, der er beskattet. Og med arv, der er beskattet af først min mor og dernæst mig. Men vi er slet ikke færdige, for så kommer der yderligere skatter og afgifter- OG der varsles med endnu mere beskatning fra staten. Det er stadig de samme penge, vi starter ud med, som beskattes… og beskattes… og så lige beskattes lidt mere.

Fakta 2: Jeg har min egen virksomhed med +10 ansatte. Men der er ikke altid løn til mig. For kunderne skal plejes med større og større varelager, så de får den bedste betjening, for ellers er der ikke plads i markedet til min virksomhed. Og de ansattes løn er også vigtigere. Så min “belønning” kommer først om mange år, og havde jeg været en alm. ansat i min virksomhed, ville jeg til den tid have jeg et par millioner til gode i overarbejde og manglende udbetalt løn.

Fakta 3: Vi har 2 biler. En nødvendighed for at kunne få vores hverdag til at hænge sammen. Men de er købt og betalt. Der er hverken ringe eller stjerner på vores biler – det er ganske normale og økonomivenlige biler, der (ligesom den røde kuffert på baggagebåndet) er nemme at finde i mængden af meget flottere drømmebiler på vejene omkring os.

Fakta 4: Vi har familiemæssigt været ramt af meget sygdom (blodpropper, 2 rygoperationer og kronisk nældefeber er blot få ting på listen for mit eget vedkommende), som har sat mig ud af spillet i lange perioder, samtidig med at vores mindste har autistiske udfordringer, som gør det nødvendigt for mig at kunne flexe meget med min tid – ALTID – og hvem har betalt for dette? Det har vi i de fleste tilfælde selv… med en smule dagpengehjælp i korte perioder. Men da jeg er selvstændig, er reglerne ikke skarpe nok til, at jeg kan få samme hjælp som lønansatte (tabt arbejdsfortjeneste, fuld dagpengeret under sygdom og samme hjælp til aflastning af mit barn), så jeg skal betale det meste selv.

Fakta 5: Vi har været ramt af det vildeste stormvejr i virksomheden, og vi kæmper for at komme ovenpå igen – en kamp som man sjældent skal kæmpe i det offentlige, da der er et sikkerhedsnet. Men i det private er der én til at betale gildet: virksomhedsejeren. Og mine ansatte og jeg nægter at læne os tilbage og acceptere, at udefrakommende skal bestemme, om vi skal have retten til at blive ved med at arbejde et fedt sted. For vi er nr. 100, som kigger på, hvad der SÅ kan gøres, og hvordan vi kan forbedre tingenes tilstand – og jeg læner mig ikke tilbage i sofaen og peger fingre: jeg kæmper mig igennem!

Vi kæmper! Og jeg betaler selv!

I min familie er vi ressourcestærke – ikke på pengesiden men uddannelsesmæssigt og energimæssigt (utroligt nok). Vi læner os ikke tilbage i sofaen, og vi nægter at give fortabt, så vi “taber”… vi står bagest i køen til at få hjælp. Dette til trods for, at vi bidrager i høj grad til samfundet og gør alt hvad vi kan for ikke at belaste samfundet… og til trods for, at vi burde have lige ret som alle andre til at få hjælp.

MEN VI DØMMES HÅRDT
– af staten & af den folkelige domstol.

Og derfor står vi med 99 ud af 100, som peger fingre i stedet for at kigge sig selv i spejlet og sætte sig ind i, om de har ret til at dømme os og plukke os… uanset hvor meget fejl de tager og hvor uretfærdige de er.

Når nu du har “mødt Mia”, synes du så stadig, at staten har ret til at straffe nogle som mig hårdere med virksomhedsskat og arveskat? Giver det folke-domstolen ret til at dømme mig som et af de “rige svin”? Og er det virkelig fair, at ansatte er fredet i klasse A og kan snyde og bedrage, men at virksomhederne så skal HJÆLPE dem videre med en (stor) pose penge?

Hvis du er en af de 99 ud af 100, så vil jeg vove den påstand, at der er større chancen for, at DU ender med at have tjent flere penge end mig, når vi står foran porten og Skt. Peter, men at JEG har betalt mere i skatter og afgifter end dig.

  • Jeg beder ikke om en præmie for at skaffe arbejdspladser.
  • Jeg beder ikke om en præmie for at passe mit eget barn.
  • Jeg beder ikke om en præmie for at have klaret mig længe uden løn.

Jeg beder om forståelse. Og respekt. Og ordentlighed.

Er det så meget forlangt? Helt ærligt!

Danmarks største badedyrsfest

Hvis du har set Løvens Hule i 2019, har du muligvis set mig og min datter, Sara. Og så har du også set, at vi havde en oppustelig donut med i studiet. Der blev ikke sagt så meget om det i det færdigklippede afsnit, men Sara og hendes lillebror, Jacob, har også webshoppen Bforbadedyr.dk, hvor de – tadaaaa – sælger en masse badedyr.

Noget af det sjoveste for mig som SEO-nørd er at hjælpe mine børn med en stærk SEO-profil til deres webshop, og det får mig ofte ud i sjove situationer som da jeg skulle undersøge alt om badedyrstifoen, der vel er Danmarks største badedyrsfest.

Jeg fik hjælp af en af vores nye praktikanter, Channa, som er mega god til at skrive, og hun hjalp mig med dette indlæg om FCK badedyrstifo.

Grunden til, at jeg fortæller om det, er, at jeg gerne vil inspirere til at finde de sjove ting i hverdagen, som gør det let at gå på arbejde. Jeg brænder for SEO, og jeg finder derfor den sjove vinkel i det, jeg har med at gøre – og lige i dag var det altså en badedyrsfest.

Ikke dårligt at møde ind til. 

Alt er muligt, hvis man tør… og vi tør!

Opskriften på succes

Få en virkelig god idé, start op i en kælder, arbejd dag og nat, og drik en masse Redbulls imens.

Det er nogenlunde sådan, de fleste store iværksættereventyr starter. Men hvad hvis man fjerner sætningen med Redbulls og i steder skriver ”og fød 2 børn undervejs”? Det var den vej, jeg tog, og det er samtidig det, der har banet vejen for, at min datter er endt i Løvens Hule som den yngste deltager nogensinde. No regrets indtil videre. Det er en super spændende rejse!

Normalt udlever jeg min iværksætterdrøm på den lidt mere stille måde, hvor jeg knokler for nye og højere mål og samtidig hjælper andre med at komme i gang med deres iværksætterdrømme, men fordi jeg er i netværk med nogle vanvittigt dygtige e-købmænd, som jeg ser op til, og som jeg synes gør det bedre end mig selv, så stiller jeg mig sjældent forrest som eksperten og råber højt om min egen iværksætterhistorie. Så da Martin Christensen fra Iværksætter Netværk på Facebook inviterede mig til at skrive i et format, som jeg selv måtte bestemme, var jeg længe om at skrive dette indlæg.

Den nemme del er at skrive om min datter og hendes succes, for det er nemt, når hun er så dygtig. Men formatet er altid nogenlunde det samme: ”Sådan startede det, sådan var det at være med i Løvens Hule, og det her drømmer Sara om”.

Lad mig dog lige tage denne del med i korte træk, for det er en skøn historie:

Sara og løverne

Sara har altid elsket at bage, og hendes store drøm er at bage og sælge sine egne kager. På en kagemesse i Bella Center i 2014 fik hun en super god idé om at åbne sin egen webshop. Hun har altid været med mig på arbejde, uanset om det har været i butikken, på kundebesøg eller rundt til messer, så det var jo en verden, hun var vokset op i og følte sig hjemmevant i. Og det var også derfor, at det var så nemt for os at starte det hele op, da vi havde lokaler og fragtaftaler på plads. Alle leverandøraftalerne sørgede Sara for – det gør hun stadig den dag i dag med ganske lidt hjælp – og det foregår primært på engelsk, så hun lærer en masse, som hun ikke kan lære i skolen.

I årene frem til 2018 har hun holdt en masse foredrag om sin historie på danske skoler, og hun har være meget i medierne, så da hun skulle stå foran løverne i Løvens Hule tilbage i november 2018 – bare 12 år gammel –  var det kun formatet, der var væsentligt anderledes, i forhold til, hvad hun er vant til. Og det er formentlig også derfor, det gik så nemt på TV. Selvfølgelig var det nervepirrende at gå ned ad trappen og hen på krydset foran dommerne, for dernæst at få dem til at forstå det fede i ens forretning, men de er jo professionelle og mega søde (når man bare har styr på sine tal), så nervøsiteten lagde sig hurtigt.

Se eller gense afsnittet i Løvens Hule, sæson 4, afsnit 2, her.

Sara havde i øvrigt selv skrevet sin pitch, for det var vigtigt, at det var hendes egne ord, hendes egen fortælling og hendes egne fokuspunkter, så hun kunne føle sig tryg fra start.

Fun fact: Det eneste, der forholder sig lidt anderledes end som sagt på TV, det er, at Saras far ikke kun laver lys men også mange andre ting (det har han skullet høre meget for – han arbejder til dagligt med IT og server-administration).

Efter Løvens Hule

Nu er vi så i februar 2019. Vi har holdt det første bestyrelsesmøde, og planen er stadig den samme som aftalt i studiet: private label og udvidelse til hele Scandinavien. Med investeringen har vi jo fået foden indenfor i et endnu større netværk, hvor vi kan få tingene til at ske hurtigere og bedre. Og den helt store forskel i forhold til “bare” at have gjort det selv uden løverne, det er, at vejen til at vælge de rigtige samarbejdspartnere pludselig er MEGET kortere, fordi vi har så meget viden i virksomheden nu, som vi ikke havde før. Og de er bare PÅ! Det er ikke bare et TV-show, penge på kontoen og slut. Nej, det er passionerede mennesker, der sidder som løver, og det er en ære at have dem med på rejsen med Kforkage.dk og Bforbadedyr.dk.

Hvad kan vi, som andre ikke kan?

Som jeg skrev i starten: der er så mange andre fantastiske selvstændige, som jeg ser op til, og som jeg synes har en meget federe forretning end vores, og derfor er det svært for mig at prale. Især nu hvor vi er en del af Freeway koncernen og Guerilla Kapital. Det er nemt at føle sig lille igen.

MEN…

En af de ting, som jeg ved, at andre kan lære af vores historie, det er måden at beregne risiko på: Hvad er det værste, der kan ske?.

Når man har en idé, ved man jo allerede, hvad det bedste er… alt det, man DRØMMER om med sin idé. Men hvad er det værste? Dette er vores simple måde:

  • Kan vi (eller andre) dø af det?
  • Hvad koster det at lukke ned igen?

Det er en meget nem måde at gøre det på, og så virker det mindre farligt bare at gøre det.

I det sidste spørgsmål ligger jo en masse tillægsspørgsmål, der er forskellige fra person til person. I vores tilfælde har vi sørget for at blive økonomisk uafhængige ved at knokle og leve rimelig sparsommeligt i mange år, så det værste, der kan ske, det er arbejdsløshed med dagpenge. Men vi har jo et fantastisk sikkerhedsnet i Danmark, så det er jo ikke så slemt. Derfor er vores holdning bare, at vi altid driver forretning på en måde, så vi ikke skylder nogen noget, hvis vi går konkurs. For så er der hverken dødsfald eller skadeslidte i kølvandet.

En anden måde at være sammen på

En anden ting, som vi altid har gjort, det er at involvere vores børn i det daglige. Det giver os mulighed for at være sammen på en anden måde, samtidig med at vi ikke skal sætte vores drømme på hold, bare fordi vi har små børn. Det har så haft den positive sideeffekt, at børnene selv har startet virksomhed med Kforkage og Bforbadedyr. Og det værste, der kan ske? At vi må lukke det igen og må leve med skuffelsen over vores egen indsats… for ingen kan dø af det, og vi skylder ingen penge.

Men bare rolig: vi lukker ikke noget foreløbigt – vi har fuld fart fremad og mange drømme for virksomheden, og denne rejse er bare blevet endnu mere sjov med Mia Wagner og Jesper Buch ombord.

Ikke alt er lutter lagkage

Med Kforkage.dk er denne sætning blevet en yndlingssætning derhjemme 🙂

Det eneste, der mangler ved historien nu i dette format, som jeg har valgt, det er udfordringerne, når man har børn og er selvstændig. For vores vedkommende er det jo først nu, at Sara og Jacob begynder at være store nok til at klare sig selv og kunne være lidt alene hjemme.

Det er ikke en dans på roser at opdrage børn samtidig med, at man skaber sin egen virksomhed. Det er en konstant indre kamp om, hvorvidt man gør det godt nok og er nok til stede derhjemme og i virksomheden (især efter den rykkede ud fra kælderen derhjemme). Så jeg forstår godt, at de fleste venter med ægteskab, hus og børn. Det havde da været meget nemmere og mere økonomisk fordelagtigt, at både min mand og jeg var lønmodtagere på dette punkt i vores liv. Men omvendt har det givet os en kæmpe frihed, at jeg har kunnet tage børnene med på arbejde, og at jeg har kunnet holde fri på skæve tidspunkter.

I 2011-13 havde jeg et deltidsjob på advokatkontor, fordi jeg savnede den verden (jeg er uddannet advokatsekretær), og det var en fantastisk periode, hvor jeg arbejdede for nogle virkelig dygtige advokater. Jeg kunne jo drive min lille webshop med magneterne på hobbyplan ved siden af. Men det var netop den manglende frihed til at være der for børnene, der gjorde, at jeg til sidst kom tilbage med fuldt fokus på min egen virksomhed. For selv om det er hårdt at have børn og drive forretning, så er det endnu hårdere at have børn og ikke kunne være der for dem i svære perioder, fordi man er bundet af at skulle være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt hver dag. Og netop derfor er jeg glad for, at vi alligevel har gjort, som vi har gjort.

Kvindekamp og sure røde sokker

Der er mange, som gerne vil have mig til at skrive noget om kvindekamp og kønsroller, fordi jeg med min egen virksomhed arbejder i en meget mandsdomineret verden (magneter), og fordi det er mig, som primært passer børn og laver mad derhjemme, hvilket er meget kønsstereotypt og har gjort, at jeg ikke har kunnet give den så meget gas, som hvis jeg ikke havde haft dette ansvar så meget selv.

Men det er så langt fra min verden.

Jeg gør ikke noget, bare fordi jeg BØR gøre det, og jeg holder mig heller ikke fra noget, som jeg IKKE BØR gøre. Jeg gør det bare! Og hvis jeg kan, så kan du også – uanset køn.

Så du kommer ikke til at opleve mig sige, at noget er synd for mig – jeg har som alle andre drømme om, hvad noget kunne være blevet til, hvis tingene havde set anderledes ud. Men jeg fortryder meget få ting i livet. Og kønsroller er ikke en ting, jeg har ladet spænde ben for mig. Så jeg bakker altid gerne op om flere kvinder i erhvervslivet – nu har jeg jo også selv banet vejen for min egen datter. Og jeg vil altid gerne fortælle historien om, hvordan jeg gør. Men alting starter altid med én selv. Og kom derfor kun til mig for gode råd, hvis du er kommet skridtet videre, end at dit køn definerer noget i dine virksomhedsdrømme. Og gør det ikke det, så har jeg masser af ting, som jeg gerne vil dele med dig. Men det gælder nu også for mænd!

Hvad ville du sige til mig til min begravelse?

… og ville du overhoved DELTAGE i min begravelse?

Jeg bekymrer mig ikke specielt meget over, hvad folk synes om mig. Faktisk er jeg rimeligt ligeglad og fokuserer meget mere på bare at opføre mig ordentligt, så jeg ikke skal tænke over, hvem jeg kan/ikke kan hilse på, når jeg går på gaden. Det er MEGET nemmere bare at hilse på alle.

Men jeg tænker tit på, hvad folk egentlig ville sige til min begravelse.

Læs videre Hvad ville du sige til mig til min begravelse?

Jeg er ikke dygtig, fordi jeg er kvinde

Super provokerende overskrift… eller er det? 

Det kommer an på, hvordan du læser den; hvordan du lægger trykket. For hvis du ikke regner dig selv for noget, vil du måske læse den som om, at der er noget galt pga. det faktum, at du er kvinde. Men rent faktisk betyder netop denne sætning meget FOR MIG i hverdagen, for

Jeg er ikke dygtig, fordi jeg er kvinde, men fordi jeg har et drive

Kan du se forskellen?

Jeg vil ikke ses som kvindelig iværksætter: jeg vil ses som ligesindet iværksætter sammen med alle de andre knoklere.

Min ryg – min historie

Før jeg skulle opereres i ryggen  – en stivgørende operation med skruer – søgte jeg på nettet for at finde historier fra andre, som havde været igennem samme rygoperation. Jeg fandt kun gode råd til genoptræning fra hospitaler og fysioterapeuter, hvilket også var spændende læsning, men jeg ville gerne have nogle historier direkte fra andre, som havde prøvet det på egen krop…

… det fandt jeg aldrig.

Så jeg lovede mig selv, at jeg ville skrive om min egen oplevelse efterfølgende – og her er min historie.

Læs videre Min ryg – min historie

Venner er den familie, man selv vælger

Min svigerfar sagde engang, at “familien har det bedst på et foto i skuffen”. Han har desværre ret. Men vælger man at acceptere det, så får man et nemmere og mindre dramafyldt liv.

I december 2015 traf jeg en meget stor beslutning – en af de vigtigste ting, jeg nogensinde havde gjort for mig selv: jeg sagde STOP. Jeg valgte et familiemedlem fra for at beskytte mig selv, min mand og mine børn for et drama, der har fyldt alt for meget igennem hele mit liv.

Det er ikke så vigtigt HVEM; mere hvorfor jeg traf den beslutning.

Læs videre Venner er den familie, man selv vælger

Jeg vil også være “den bedste far i verden”

Mange af mine indlæg bliver skrevet på arbejdsture, for der har jeg tiden til at se alt fra helikopteren og ikke bare lave det, som jeg laver på kontoret. Jeg møder nogle inspirerende mennesker, som får mig til at tænke anderledes i min virksomhed og forbedre en masse ting.

Jeg er på Refuga igen-igen.

Refuga er den der tur, hvor alle vennerne ser billeder af fede omgivelser og aldrig af hårdtarbejdende folk, og tænker: hey, de nyder livet.

Læs videre Jeg vil også være “den bedste far i verden”

Det er ikke gratis at anbefale andre

Jeg fik i dag en besked fra min veninde, Ida Christine, om, at hun søger nye udfordringer. Det er snart slut med karrieren hos MadeMyDay. Jeg blev overrasket, for hun ER jo MadeMyDay.

Pssst, kender du ikke MadeMyDay? Det er karmaens svar på MobilePay… giv en oplevelse til en, som fortjener a little something, og BING: så har modtageren en gave på sin mobiltelefon, der er klar til at blive brugt. Det er da smart! Ingen gaveæsker… ingen brug for pc… bare mobiltelefonen, som vi jo husker oftere end vores husnøgler og pengepungen. 

Læs videre Det er ikke gratis at anbefale andre