Jeg har syet en Bulbasaur dragt

I februar måned 2016 lovede jeg mig selv, at det skulle være slut med at sy fastelavnskostumer til børnene – efter 2 smølfedragter, et pizza kostume og tøj og udstyr til Rosa fra Rouladegade, så syntes jeg, at jeg havde udtjent min værnepligt.

MEN…

Jeg kunne jo ikke stå for min dreng i år, hvor han stod og kiggede meget trist på mig, fordi man ikke kan købe en Bulbasaur dragt. Hvis man skal lave et hjemmelavet Bulbasaur kostume, så er det igang fra scratch… jeg kunne ikke finde et eneste mønster på nettet, så en Google søgning på “Bulbasaur bamse” gav mig en masse billeder, som jeg selv kunne lave kostumet ud fra. Det lyder ondsvagt, men jeg sad med en fodbold i skødet og klippede stoffet til, så det kunne sys sammen til noget, der lignede en Pokemon figur.

Læs videre Jeg har syet en Bulbasaur dragt

Min ryg – min historie

Før jeg skulle opereres i ryggen  – en stivgørende operation med skruer – søgte jeg på nettet for at finde historier fra andre, som havde været igennem samme rygoperation. Jeg fandt kun gode råd til genoptræning fra hospitaler og fysioterapeuter, hvilket også var spændende læsning, men jeg ville gerne have nogle historier direkte fra andre, som havde prøvet det på egen krop…

… det fandt jeg aldrig.

Så jeg lovede mig selv, at jeg ville skrive om min egen oplevelse efterfølgende – og her er min historie.

Læs videre Min ryg – min historie

Venner er den familie, man selv vælger

Min svigerfar sagde engang, at “familien har det bedst på et foto i skuffen”. Han har desværre ret. Men vælger man at acceptere det, så får man et nemmere og mindre dramafyldt liv.

I december 2015 traf jeg en meget stor beslutning – en af de vigtigste ting, jeg nogensinde havde gjort for mig selv: jeg sagde STOP. Jeg valgte et familiemedlem fra for at beskytte mig selv, min mand og mine børn for et drama, der har fyldt alt for meget igennem hele mit liv.

Det er ikke så vigtigt HVEM; mere hvorfor jeg traf den beslutning.

Læs videre Venner er den familie, man selv vælger

Tænk at jeg skulle blive en smykke-pige

Jeg er født og opvokset på Amager – langt fra glimmer og smykker. Min mor var chef og skulle altid være pæn på jobbet, men når hun kom hjem, skiftede hun over til et outfit, der kunne gå i ét med sofaen. Så det sagde mig ikke noget. Det var jo ikke en del af min hverdag.

Det har fulgt mig godt op i voksenårene, fordi jeg følte mig for pyntet, når jeg tog andet end øreringe på. MEN da jeg blev gift i 2007 og fik min første fingerring, så kom der en lille prinsesse frem i mig – hun var godt gemt, men hun var der.

Jeg har ikke tænkt over det så meget, indtil jeg i dag mødtes med Tina fra Senseofstyle.dk. Vi skulle arbejde sammen med hver vores webshop, og så kom prinsessen frem igen. Og hun er vokset siden sidst 🙂

Tina sælger design smykker online.

Tina laver selv mange af smykkerne til webshoppen, og min indre prinsesse hopper rundt i mig, jo mere jeg bladrer rundt i webshoppen. Hun kæmper mod Amager-pigen; rebellen i mig, som er svær at smide væk. Så det er sådan en slags indre kamp om, at jeg gerne vil gå mere med smykker – men jeg vil ikke være FOR PYNTET, for det er ikke street. Derfor er jeg faldet for de skønne perlearmbånd. I need me some jewellery 👑

Jeg lærte Tina at kende gennem Shoporama netværket. Og faktisk er vi 3 i dag til arbejdshygge. Carsten Hornsleth driver shoppen byHornsleth. Han er gammel i gamet men ny med sin seneste webshop.

Det er fantastisk at omgive sig med mennesker med drive – det giver energi!

Jeg skal tilbage til arbejdet nu… Jeg fik bare lyst til at skrive, fordi jeg blev overrasket over, at min indre prinsesse rørte på sig. For normalt råber Amager-pigen så højt, at jeg ikke lægger mærke til, om jeg har andre stemmer. Jeg har travlt med at kvæle den lille gangster fra Amager, fordi hun ikke altid er så super passende i en verden, hvor man skal være voksen, pæn og alvorlig.

Løgne var genvejen til et bedre liv

Jeg har været rigtig meget syg gennem hele mit liv – så meget, så jeg kan gøre enhver hypokonder misundelig. Og apropos hypokonder: når man er meget syg hele tiden, så kæmper man med fordomme og skæve blikke:

Er hun mon rigtigt syg?

Ja, desværre!

Jeg har noget så kedeligt som en komplement defekt, der i korte træk går ud på, at jeg reagerer uforudsigeligt på selv den mindste sygdom… Det gør, at en halsbetændelse kan udvikle sig til en livstruende situation, hvor jeg til sidst ikke kan trække vejret… Eller at jeg går så længe med en diskusprolaps, at jeg til sidst ikke har forsyning til benet, fordi lægerne tror, at jeg har en betændelse i balden (til trods for, at jeg har haft 5 forudgående diskusprolapser)… Begge ting, der er sket… Og blot to eksempler ud af jeg-ved-ikke-hvor-mange (er stoppet med at TÆLLE).

Udfyld, hvor mange gange du har været indlagt, og hvad du har fejlet gennem de seneste 5 år på disse 5 linier

Det er som en eksamen i mit eget liv, hver gang jeg skal til speciallæge eller på hospitalet – jeg KAN ikke nøjes med 5 linier… 5 linier er i bedste fald nok til at beskrive ting fra det seneste år (altså som i 1 år – ikke 5). Og jeg kan sjældent huske, hvad jeg fejlede sidst.

Jeg er nemlig blevet VERDENSMESTER i at lyve! For mig selv, for lægerne og familien.

Det er vejen til overlevelse gennem så meget sygdom er, at jeg hurtigt glemmer seneste sygdomsforløb… 

Lader som om, det ikke var så FARLIGT. 

Det er vejen til overlevelse, at jeg glemmer mine smerter…

Lader som om, det ikke gjorde så ONDT.

Men jeg lyver også for mig selv og mine omgivelser – i STOR stil. 

Det går fint. Det går fremad. Det gør ikke så ondt. Jeg har det meget bedre.

Ved at sige det højt, overbeviser jeg mig selv om, at det hele er meget bedre, end det er… At det nok skal gå fint altsammen… At jeg ikke er så syg endda… Altså det modsatte af en hypokonder, som driver af sted på bølgen af mere sygdom, tak. Og det modsatte af den syge, som ender i et liv med depression på bølgen af selvmedlidenhed… 

Jeg er ikke-syg for at undgå depression. Jeg nægter at have ondt af mig selv og grave mig ned i et sort hul med mine sygdomme. Jeg vil leve et liv så tæt på det NORMALE, som jeg overhoved kan. Jeg vil have det bedste ud af livet! Også selv om jeg udfordres. 

Der skal ikke stå på min gravsten, at Det var synd for Mia. Så hellere acceptere NEW NORMAL – altså indstille mig på, hvordan jeg får det bedste ud af livet, ud fra hvor jeg er nu, hvad end jeg fejler. 

Men det har konsekvenser at lyve

Når man benægter sygdom for at komme videre, har det konsekvenser… STORE konsekvenser. For lægerne kan ikke hjælpe mig til et liv uden smerter, hvis jeg er ikke-syg. Hospitalerne kan ikke tage forholdsregler, hvis ikke de kender min (lange) sygdomshistorie. Og familien kan ikke trøste mig, hvis jeg lider i hemmelighed.

Løgnene stopper nok aldrig helt – de er min genvej til et bedre liv (uden følgesygdomme som f.eks. depression og angst). Men jeg skal blive bedre til at acceptere mine sygdomme – og huske dem – så lægerne kan hjælpe mig, og så familien kan trøste mig.

Jeg ønsker, at mine børn ser mig som en stærk mor, og at de lærer, at man skal kæmpe for det gode liv. Men også at de bliver mere åbne end deres mor.

Og så ønsker jeg, at mine ansatte ser en chef, som er en fighter.

Men mest af alt ønsker jeg, at det snart er slut med al den sygdom!


Fødselsdag for barn med særlige behov

I sidste uge var jeg så heldig, at jeg kunne fejre min søns 8-års fødselsdag. Og sikken en rejse, de sidste 8 år har været…

Min søn er for tidligt født, og da han blev 3 år, fik vi at vide, at han har nogle autistiske træk. Han kom derfor i en inkluderende institution, hvor han blev tildelt en specialpædagog – noget af det bedste, der er sket for min søn og for hele familien (ALLE burde have en Birgit i deres liv). Vi har aldrig haft behov for at få en diagnose, men vi arbejder meget med hans “autisme” og finder de redskaber, der gør hans hverdag nemmere og bedre. Bl.a. har vi brugt piktogrammer i stor stil, som vi har fået designet ud fra min søns behov og derefter videreudviklet for at gavne flere. Og en stor indsats før skolealderen har gjort, at han er vokset fra mange af sine autistiske træk.

Læs videre Fødselsdag for barn med særlige behov

Jeg vil også være “den bedste far i verden”

Mange af mine indlæg bliver skrevet på arbejdsture, for der har jeg tiden til at se alt fra helikopteren og ikke bare lave det, som jeg laver på kontoret. Jeg møder nogle inspirerende mennesker, som får mig til at tænke anderledes i min virksomhed og forbedre en masse ting.

Jeg er på Refuga igen-igen.

Refuga er den der tur, hvor alle vennerne ser billeder af fede omgivelser og aldrig af hårdtarbejdende folk, og tænker: hey, de nyder livet.

Læs videre Jeg vil også være “den bedste far i verden”

Det er ikke gratis at anbefale andre

Jeg fik i dag en besked fra min veninde, Ida Christine, om, at hun søger nye udfordringer. Det er snart slut med karrieren hos MadeMyDay. Jeg blev overrasket, for hun ER jo MadeMyDay.

Pssst, kender du ikke MadeMyDay? Det er karmaens svar på MobilePay… giv en oplevelse til en, som fortjener a little something, og BING: så har modtageren en gave på sin mobiltelefon, der er klar til at blive brugt. Det er da smart! Ingen gaveæsker… ingen brug for pc… bare mobiltelefonen, som vi jo husker oftere end vores husnøgler og pengepungen. 

Læs videre Det er ikke gratis at anbefale andre

Chefmor i London City

En af fordelene ved at arbejde med e-commerce er, at man kan arbejde hvor som helst, når der bare er strøm og wifi. London er LANGT fremme i skoene, når det kommer til e-commerce, og jeg har derfor pakket kufferten med det mest nødvendige (min Mac, min strømforsyning, mit kreditkort, min tandbørste og rent tøj – i prioriteret rækkefølge) og arbejder fra London i 4 dage sammen med min gode ven, Emil Blücher.

Halv arbejdsdag i Sky Garden
Halv arbejdsdag i Sky Garden

Læs videre Chefmor i London City

Chefmor i Barcelona

Oktober 2015: på alle måder en fantastisk måned. Også HEKTISK, men mest fantastisk.

Jeg var på min anden Refuga tur til Barcelona, og denne gang var jeg lidt mere smart end første gang; jeg forlængede opholdet i begge ender med ophold i centrum sammen med nogle af mine bedste venner fra netværket. Fulgtes derned i fly med Morten Vadskær (har bl.a. Faktorfobi.dk sammen med sin kone), og så mødtes vi med Dennis Drejer (har Rito.dk) i lufthavnen og kørte sammen til en lejlighed, vi havde lejet for 3 dage.

HVILKEN lejlighed, og HVILKET selskab!

IMG_4349
Lækker lejlighed og lækker udsigt – altså ud over Barcelona… ahem!

Læs videre Chefmor i Barcelona