I fritiden var min mor meget privat, men på jobbet gik hun ind i folk med træsko på. På den gode måde. Hun turde at spørge alle om ALT, og hun var ikke nervøs for at gøre sig selv til grin – for hvis man ikke kan grine af sig selv, hvor sjov er man så lige!?

Jeg har arvet min mors træsko, men jeg stiller dem ikke, når jeg holder fri.

Når det kommer til business, så gælder det om at være fremme i (træ)skoene, hvis man vil frem i verden, og så dur det ikke, at man er nervøs for at spørge nogen om noget, som kan hjælpe én på vej. Og når jeg har fri (tænk at kunne tale om reel fritid – det er første gang siden 2005, at jeg har noget tid, der ikke handler om business på den ene eller den anden måde), så gider jeg ikke bekymre mig om, hvem jeg kan og bør tale med, eller hvad man kan og bør spørge andre om. Jeg smiler til og hilser på (næsten) alle, for det er nemmere end at bruge en masse negativ energi på at gå og huske på, hvem det nu er, man ikke bør/skal hilse på. Life is too short…

Lige nu er jeg på kursus med FDIH om logistik. Esben Elmøe fra AllUnite.com har lige været på og leveret et levende foredrag om logistik men også om at TURDE det ukendte. Fantastisk mulighed for at få et boost til egen forretning, som jeg naturligvis udnyttede med flere direkte spørgsmål. Men vi var ikke mange, som spurgte om gode råd til egen business… faktisk kun 3. Why? Jeg forstår det ikke. Ingen grund til at være genert eller tilbageholdende her, hvis man vil frem i verden. Det KAN jo også være, at de øvrige 297 deltagere bare ved bedre end Esben og ikke har brug for et boost. Meeeeen, jeg tvivler.

Jeg er i hvert fald glad for mine træsko. Tak, Mor <3