Kategoriarkiv: Uncategorized

Det er ikke gratis at anbefale andre

Jeg fik i dag en besked fra min veninde, Ida Christine, om, at hun søger nye udfordringer. Det er snart slut med karrieren hos MadeMyDay. Jeg blev overrasket, for hun ER jo MadeMyDay.

Pssst, kender du ikke MadeMyDay? Det er karmaens svar på MobilePay… giv en oplevelse til en, som fortjener a little something, og BING: så har modtageren en gave på sin mobiltelefon, der er klar til at blive brugt. Det er da smart! Ingen gaveæsker… ingen brug for pc… bare mobiltelefonen, som vi jo husker oftere end vores husnøgler og pengepungen. 

Læs videre Det er ikke gratis at anbefale andre

K for Kage

Min datter ønsker sig sin egen kagebutik, når hun bliver stor, men hun er lidt utålmodig. Jeg har aftalt med hende, at vi kan kigge på det – sådan seriøst – når hun er 13 år og rent faktisk MÅ arbejde. Og så kan hun starte med sin egen webshop med bageudstyr, hvis vi har tid og råd til det. Lidt skønt, at hun har lyst til at være selvstændig også. Så gør jeg det nok ikke helt skidt i rollen som chefmor 🙂

101 års fødselsdag

Det er ikke mange, som når at runde de 100 år…

Vi har nu én i familien, som blev hele 101 år i søndags.

IMG_4226

Det er selvfølgelig TRUTMUND himself, som vi taler om: verdens bedste (og ældste?) elefant, som min søn fik i dåbsgave af sin moster. Men hvorfor lige 101 år?

“Fordi han har levet meget længe, før jeg fik ham”

Så SKAL man jo holde fødselsdag, så der var stor fest med alle bamsevennerne og Farmor & Steen til bords, og ingen fest uden en stor kage… Børnene var med til at lave den <3

IMG_4228

 Efter kagen var der så skattejagt…

IMG_4235IMG_4250

Og til sidst stor middag med oksemørbrad. Hvem sagde ALL IN ?! Det var super hyggeligt, men nu skal vi jo nok regne med, at min datter også snart har en bamse, som det forventes, at vi også holder stor fødselsdag for mit alles 😉

 

Uopfordret ansøgning

Jeg er tosset med anderledes titler; som når f.eks. Skraldemænd bliver Renoveringsarbejdere, eller når den bedste pomfrittes-vender på MacD bliver Manager.  Komisk – men alligevel også lidt trist. For når alt kommer til alt, så er det jo bare en titel. Og folk bliver (formentlig) hverken bedre eller værre til at gøre deres arbejde.

Jeg kan kalde mig, hvad jeg har LYST til, for jeg ejer min egen virksomhed. Men jeg vil helst kalde mig så lidt som muligt udover mit fulde navn. Dvs. indtil i dag…

Læs videre Uopfordret ansøgning

Hvad blev der af pausefiskene?

Det bliver ikke meget mere kedeligt end det her:

20140108-223109.jpg

Jeg ved ikke, om det er lige så trist på TV2 ved midlertidig afbrydelse, for vi kører med den lille pakke, men KÆRE DR: Kan pausefiskene ikke komme tilbage på lønningslisten? Og hvad blev der af “vi beklager” og “vi knokler for at finde fejlen”?

Kisser Paludan har ramt mig

Sidder og læser Ugebladet Søndag ( – køb det mandag), og der er en fantastisk artikel af Kisser Paludan om at passe på sig selv. Og hun rammer noget i mig; for første gang skrives det på en måde, så selv JEG forstår det (!):

Uanset hvordan du ser ud, skal du gøre dig lækker.

Du kan gøre meget ved at beslutte dig for, at du altid vil tage de bedste valg for dig selv. Når du går i gang med dyrke motion, sender du et signal til dig selv om, at du FORTJENER, at du bruger den tid og energi på dig selv.

OMG, ned i Fitness World med mig nu! Så må det vente lidt med mervækst i Magnetz, og selv om jeg har så mange problemer med benene, som indtil videre har drevet mig ud i en længere, ufrivillig pause fra træning, så MÅ der jo være et eller andet og en eller anden maskine, som kan gøre tricket. Fordi jeg FORTJENER den tid og energi.

5 ting du savner ved mig

Dette er en kærlighedserklæring til en tidligere kollega:

Nu, hvor jeg ikke længere har min daglige gang på advokatkontoret, tænker jeg, at du må savne en masse ting i dagligdagen, som jeg gjorde KUN for dig. Her er top 5:

1. Jeg lærte kinesiske sange udenad for din skyld
2. Jeg rummede din ondskab
3. Jeg spiste dine yndlingspåskeæg, som lå i skuffen, når du ikke var der, og sendte dig fotos af det.
4. Jeg delte min stress med dig, så du kunne lære af en mester
5. Jeg tog armbøjninger på gangen for at imponere dig.

Ja, jeg har virkelig givet dig meget og mere til. Nu er jeg ikke længere en del af din hverdag, men jeg ved, at du tænker på mig hver dag. Og jeg forstår dig, Kir! Men du skal vide, at jeg også savner dig – næsten lige så meget som jeg savner AM, og det siger ikke så lidt. Og jeg håber, at en anden kan fylde tomrummet efter mig i det daglige, selv om jeg ved, at der hverken er nogen over eller ved siden af mig…

Kærligst
din Mia

Kir-Kaerlighed

Jeg hænger min opad mod venstre

Hvordan hænger din? Min hænger opad mod venstre. Jeg taler naturligvis om toiletrullen, og jeg har fundet ud af, at det nærmest er en RELIGION for mange, hvordan de hænger deres rulle. Det er da også irriterende, når man foretrækker at gribe toiletpapiret i venstre side med papiret opad, og man så kommer til et sted, hvor papiret hænger i højre side med papirretningen direkte nedad… Tænk at man (læs: jeg) kan lade sig irritere over det! Men må indrømme, at min også hang direkte nedad, før jeg mødte min mand, som foretrak direkte opad. Og da jeg oplevede fordelene ved at skifte retning, blev jeg HOOKED.

20131124-214706.jpg