Kategoriarkiv: Uncategorized

Savner dig i hverdagen

Man har lov til at føle sig lidt speciel, når man får en SMS som denne efter en date med en veninde:

Tak for godt selskab igår. Superskønt at se dig og uha hvor bliver jeg mindet om hvor meget jeg savner dig i hverdagen.

Var på Salon39 med en tidligere kollega, som er blevet en god veninde. God mad, drinks, vino samt sladder og bagtaleri – den perfekte venindeaften med Bissen!

Don’t expect me to be weak…

Don’t expect me to be weak just because I’m kind! Kvinden bag Chefmor.dk

Jeg har desværre mødt mange personer, som tror jeg er svag, fordi jeg er så rar og gavmild, men hvis man træder på mig eller tilsidesætter al ret og rimelighed for egen vindings skyld, så bliver jeg ramt på min retfærdighed, og så tager jeg fløjlshandskerne AF.

Jeg har lige måttet opsige samarbejdet med min bogholder, fordi jeg fandt ud af, at hun var urimeligt dyr. Mere end dobbelt så dyr sammenlignet med en i mit netværk, som bruger revisor til bogføringsopgaver, som har 1 webshop og 4 fysiske butikker og som ikke rør en finger selv i det daglige bogholderi. Jeg har godt nok 3 webshops i 3 forskellige lande, men jeg har ingen fysiske butikker, ingen fastansatte (alle er konsulenter), jeg bogfører selv alle udgiftsbilag, og så skal jeg bruge ca. 10 timer månedligt på at gøre bilag klar til bogholderen, fordi der skal skrives fakturanumre på alle indbetalinger. Hun skal ikke engang lave fakturaer eller opkræve udestående debitorer. Det er ren indtastning…

SÅ nu har jeg kigget nærmere på alle hendes regninger, fordi jeg fandt ud af, at noget ikke stemte, og fordi jeg som fuldtidsselvstændig har mere tid til at holde øje med bundlinien. Og NØJ hvor er det skidt. Hun har virkelig troet, at min godhed var min svaghed, så hun kunne score boxen! Den har fået på alle tangenter på tiden og med kørselstillæg. Thank God for at der findes en logbog i e-conomic.

Første skridt er taget i klageprocessen, og næste skridt er advokat.

Hvor er folks stolthed over deres profession, og hvor er folks moral her i det 21. århundrede? Især når man selv er flink, lovlydig og en knokler – burde man så ikke kunne forvente, at andre også gør deres arbejde så godt som muligt uden at snyde sig vej frem i verden?!

Man kan blive så TRÆT!

Edderkopper er DUMME

Stopskilt

Jeg ved ikke, om edderkopperne i Nordsjælland er gennemsnitligt dummere end alle andre steder i landet, men LÆSE SKILTE kan de i hvert fald ikke, for så ville de finde et andet hus end vores!

Min lillesøster har givet mig en fantastisk gadget, som hedder en Footsie, så de edderkopper, der alligevel sniger sig indenfor, får stød med Footsie.

PS! Overvejer at købe mig en ekstra, så jeg har en Footsie på hver etage, sådan at jeg ikke skal bruge for meget tid på at løbe op og ned ad trapperne, for edderkopper er crazy og kan i løbet af splitsekunder nå både at løbe hen i den anden ende af huset og vokse sig større (det FORESTILLER jeg mig i hvert fald), så det er bare om at give dem dødsstødet i en fart.

Men jeg kan se kaninerne fra trampolinen…

For nogle måneder siden arbejdede jeg DØGNET rundt. Jeg var på advokatkontoret dag og nat – 6 til 7 dage om ugen. Det kostede mig en familieforøgelse med 2 kaniner. Men ok, jeg syntes også selv, at det var en god idé, og de kloge siger, at det er en god idé med kæledyr, når man har et barn med særlige behov. Så 2 stk. kaniner – bare på beløbet. Og så lige en kæmpe ombygning af hønsehuset. For det er ikke bare små kaniner; det er franske væddere, og de bliver ca. 6 kg. og på størrelse med en mindre kat! Men flotte er de, og de har den blødeste pels.

“Vi LOVER selv at passe dem, Mor”… og det holdt så ca. 1 uge. Derefter hang Chefmor herself på die ganzen mollevitten.

Jeg prøver at lære begge børn, at der følger et ansvar med, når man har husdyr – også selv om dyrene er i et bur ude i baghaven. Men min datters idé om pasning er, at hun da sagtens kan se, om kaninerne har det FINT, når hun hopper på trampolinen ved siden af kaninburet. 

Cuba-gulerod

Faktisk gør det ikke så meget, at de ikke passer dem, for jeg går og hygger mig med at give dem mad og vand, nusse lidt om dem og muge ud. Så det er ikke fordi, at kaninerne lider nød. Men det havde været rart, at ungerne ikke var så ligeglade og FORKÆLEDE.

Det er dog lykkes mig at hive min søn med ud til kaninerne i går og i dag. Men jeg ved godt, at det mest var fordi, at han fik lov til at hive gulerødder op af vores højbed. Mere naiv er jeg trods alt heller ikke!