My Girl and I Went to London

Jeg skulle til London i forretningsøjemed i efterårsferien, og jeg var så heldig, at jeg kunne tage min datter med. Så 4 dage med det bedste fra 2 verdener. Not bad at all!

IMG_7357

Vi fløj med SAS, og det gør vi også næste gang. Der er bare styr på sagerne og plads nok til benene – vigtig detalje. Og det koster alligevel kun en smule mere med SAS end med Norwegian, når alle skjulte tillæg og gebyrer er kommet oveni den ellers så billige billet…!

Der var lidt udfordringer med hotellet første nat: de havde haft vandskade, så vi blev kørt videre til et luksushotel i nærheden. Umiddelbart totalt i orden. MEN vi fik et handicapværelse, hvor alle møbler – også dem på badeværelset – var i knæhøjde, og overalt hang røde snore som på hospitalet (alarmer).

IMG_7122Pga. hotelskiftet måtte jeg desværre aflyse et møde med en forretningskontakt den eftermiddag. Men der er ingen grund til at dyrke det negative, så vi pakkede en rygsæk og susede med The Tube til London Eye, hvor vi fik set London by night. Vi elsker begge lys, så det var noget af en oplevelse – absolutely fabulous. Vi havde købt billetterne til både transport og London Eye hjemmefra, så det var dejligt nemt.

Jeg kan i skrivende stund ikke afsløre, hvad der præcist var formålet med turen – det er en forretningshemmelighed, men jeg kan dog afsløre, at jeg samlede inspiration til at starte ny webshop inden for et område, hvor de er helt fremme i skoene i UK, men hvor vi halter bagefter i DK. Men der skulle jo helst ikke være nogen, som HUGGER min gode idé…

Om natten blev min datter frygtelig syg med opkast og feber, så jeg drønede rundt med alle mine talenter og skiftede sengetøj, hentede cola midt om natten og vimsede rundt for at hun skulle få det lidt bedre. Men held i uheld: hun var helt frisk igen om morgenen. Det var Chefmor ikke, skal jeg lige hilse og sige. Men vi var jo i London, så man mander sig op og bider det i sig.

IMG_7353De første par timer på andendagen gik med hotelskifte igen, for nu var det RIGTIGE hotel i orden igen. Derefter var det ind til City og tale med de rette folk og tage billeder af secret stuff. Skøn dag med masser af inspiration og gode forretningskontakter. Og min datter var virkelig god sparring – mors lille miniCHEF 🙂 Om aftenen var vi i M&Ms World og shoppe amok i tøsefarvede M&M’s og købe tossede accessories, som virkede som en god idé in that moment…

Om natten gentog første nat sig, desværre. Høj feber og masser af opkast. Men som dagen forinden: min datter var TOP frisk om morgenen igen, mens jeg måtte holde mig vågen med koffein – stor tak til Starbucks; couldn’t have done it without you.

Dagens første aftale med Susie fra Sainsbury var først op ad dagen, så vi startede med at gå på jagt efter en legeplads, som min datter havde set oppe fra London Eye. Vi fandt den, hun fik brændt noget energi af (aner ikke hvor hun fandt al den energi efter de to nætter), og jeg fik mig et tiltrængt pusterum.

Super møde med Susie om en masse secret stuff. Hele turen værd!

Om aftenen spiste vi på Inamo St. James. En helt igennem SYRET oplevelse. Vores bord var som en gigantisk iPad, hvor vi kunne trykke og skubbe os gennem hele menukortet og fik vist billeder på tallerkenerne af al maden. Vi bestilte lidt af hvert: sushi, beef on sisling stone, pandekager med and og og de lækreste limonader. Men det vildeste var REGNINGEN: hele herligheden kostede under kr. 700 – WHAT?!?

IMG_7435

Sluttede dagen af med at gå på jagt efter en milkshake til min datter. Det viste sig at være næsten umuligt, for alle steder var der enten udsolgt, lukket eller en ødelagt maskine. Halvanden time senere, kl 21:30, fandt vi FINALLY en Starbucks. Og min datter var lykkelig.

Natten forløb perfekt. Meget tiltrængt med en hel nats søvn.

Sidste dag var rejsedag og tid til at skrive noter og reflektere over en fantastisk tur med det bedste fra to verdener. Tænk at være så heldig: at have en datter, som kan deltage i ens chefliv, så man kan mixe business and pleasure.

Lucky me!

IMG_7250   

Follow on Bloglovin