Det går altså ikke uden netværk!

Der er bare noget HELT specielt ved at tale med andre iværksættere. Og jeg er så heldig, at jeg er i netværk med nogle rigtig fantastiske iværksættere. Ikke nok med, at de er super dygtige: de er bare helt igennem skønne mennesker! Både online og offline 🙂

Store ord? Måske… men ikke desto mindre er det sandt.

Og det er ikke bare én type mennesker: der er alt fra en websexolog og en garnkonge til en halsedisse-sælger (oh yeah, den er god nok!) – og ja, jeg er jo også selv lidt anderledes med mine magneter. Men alle brænder vi for vores idéer, og vi er alle stolte over at gå efter vores drømme; store som små. Og hvad gør det så, om man sælger magneter, hoppegynger eller rådgivning, når bare man har det der helt specielle drive, som gør, at iværksættere tiltrækkes hinanden og hinandens idéer. Alder og branche betyder ingenting i dette miljø.

Anyway, jeg kunne skrive et indlæg om hver og en, men der er alligevel en af dem, som skiller sig lidt ud i mængden blandt alle disse skønne mennesker, som jeg netværker med, og det er Jesper, som er ordblind: I stedet for at se det som en svaghed, så vender han det til sin styrke, og nu hjælper han andre ordblinde via Ordklar.dk med online ordblindeundervisning. Det er simpelthen så godt gået. Og godt spottet af Jesper, at han finder sin niche i noget, som ligger lige til højrebenet for ham.

Det er egentlig ikke, fordi Jesper er anderledes end os andre, men han er et klasseeksempel på det, som iværksættere kan: de spotter en god idé, de gør den til deres eget projekt, og så fører de den ud i livet for fuld gas. Jesper formår bare lige at lave et projekt, hvor han samtidig kan hjælpe rigtig mange andre ordblinde. Og dét tager jeg hatten af for.

Det er vigtigt at pointere, at et CVR-nummer ikke skaber en iværksætter. Det gør det drive, man har. Og modgang er ikke et problem, for der er altid 2 veje videre: kæmp for dit projekt eller start et nyt.

Men hvad vil jeg så med dette indlæg? Jo, jeg håber at tænde en gnist i en spirende iværksætter, som læser dette indlæg og tænker: det kunne være mig. For når Jesper kan (og når Halfdan kan med sine halsedisser), så kan du også – HVIS DU VIL.

Vil du? Og tør du??

Follow on Bloglovin