Jeg bliver ofte mødt med beundring vedr. mit selvstændige virke og mit iværksætter-gen. Og det er helt sikkert ikke alle, der er gjort af rette stof til at gøre sig som selvstændig. Men jeg fortæller altid det samme til alle: at den ene halvdel af det består i at turde, og den anden halvdel er hårdt arbejde. Kan man formå at kombinere de to ting, er man godt på vej. Så skal man naturligvis have en god og realistisk idé, som man også selv tror på. Og så er det bare fuld skrue – man kommer ikke sovende til succes.

Men hvordan GØR du? Og hvordan TØR du?

For mig er det rimelig simpelt: jeg GØR det bare. Og jeg TØR godt. Men jeg har også altid sørget for, at worst-case scenario ikke er så slemt endda. Jeg forbruger ikke over evne, og jeg kaster ikke om mig med luksus og lånte fjer. For mig er det en ære at spare op, og jeg frygter ikke den halvårlige momsafregning, for jeg har styr på økonomien. Så selv i en situation, hvor både min mand og jeg skulle stå som dagpengemodtagere, så skal vi ikke ændre markant på vores livsstil, fordi vi har været fornuftige undervejs.

Det kommer dog næppe heller til at ske, for jeg er “iværksætter til jeg dør”, og der skal helst være masser af arbejde kombineret med bare en lille smule KAOS i min hverdag, så hjemmegående husmor er ikke for mig. Og jeg vil hellere feje gulve eller lange fastfood over disken, end jeg vil læne mig tilbage i sofaen og vente på muligheder og succes. Jeg SKABER selv mine muligheder og min succes. Og jo, jeg er da medlem af en A-kasse – for en sikkerheds skyld – men den er blot min faldskærm, og da jeg har begge fødder på jorden, så skal den næppe aktiveres…

Mine to største forcer er nok, at jeg ikke er for fin til f.eks. at kopiere eller gøre rent, og at jeg møder andre på deres niveau. Jeg tror på, at det er vigtigt, at mine ansatte ser, at chefen ikke er fint på den, for så er de heller ikke bange for at give den en skalle. Og det skaber et stort kundegrundlag, at jeg kan tale lige godt med gamle fru Jensen, mekanikeren Svend og direktør Hansen. Det er vigtige værdier for mig, og jeg håber, at de bliver en del af den sociale arv, som jeg giver videre til mine børn.

Jeg er en KNOKLER, og jeg er i hvert fald ikke kommet sovende til min succes. Jeg er meget bevidst om min rolle som chef, og jeg er også meget bevidst om min rolle som mor. Så det at jeg kan kombinere et selvstændigt virke med at have familie med små børn, det er for mig at LEVE DRØMMEN. Og jeg håber, at jeg i løbet af de næste mange år kommer til at inspirere andre til at blive selvstændige. Men når det så er sagt, så er jeg glad for, at der også findes typer, som trives bedst som ansatte; for hvordan skulle jeg ellers klare ALT det arbejde 😉

PS! Hvis du er på barsel og tror, at du skal tjene en formue på lige at skabe en virksomhed, fordi det er hyggeligt og praktisk, så tro om igen: at være selvstændig er hverken hyggeligt eller praktisk – det er hårdt arbejde. Men hvis man er klar på det, kommer fordelene med tiden.

PPS! Nej, det er hverken billigere eller nemmere at starte en webshop end en fysisk butik. Han, som har bildt dig dét ind, burde tvinges til at arbejde gratis for dig, indtil webshoppen kører og rent faktisk har kunder…. ligesom han, som opfandt de små hæfteklammer, burde tvinges til selv at pille dem ud af papirerne igen, når siderne skal skilles ad. Kort sagt: irriterende typer!