Tænk at jeg skulle blive en smykke-pige

Jeg er født og opvokset på Amager – langt fra glimmer og smykker. Min mor var chef og skulle altid være pæn på jobbet, men når hun kom hjem, skiftede hun over til et outfit, der kunne gå i ét med sofaen. Så det sagde mig ikke noget. Det var jo ikke en del af min hverdag.

Det har fulgt mig godt op i voksenårene, fordi jeg følte mig for pyntet, når jeg tog andet end øreringe på. MEN da jeg blev gift i 2007 og fik min første fingerring, så kom der en lille prinsesse frem i mig – hun var godt gemt, men hun var der.

Jeg har ikke tænkt over det så meget, indtil jeg i dag mødtes med Tina fra Senseofstyle.dk. Vi skulle arbejde sammen med hver vores webshop, og så kom prinsessen frem igen. Og hun er vokset siden sidst 🙂

Tina sælger design smykker online.

Tina laver selv mange af smykkerne til webshoppen, og min indre prinsesse hopper rundt i mig, jo mere jeg bladrer rundt i webshoppen. Hun kæmper mod Amager-pigen; rebellen i mig, som er svær at smide væk. Så det er sådan en slags indre kamp om, at jeg gerne vil gå mere med smykker – men jeg vil ikke være FOR PYNTET, for det er ikke street. Derfor er jeg faldet for de skønne perlearmbånd. I need me some jewellery 👑

Jeg lærte Tina at kende gennem Shoporama netværket. Og faktisk er vi 3 i dag til arbejdshygge. Carsten Hornsleth driver shoppen byHornsleth. Han er gammel i gamet men ny med sin seneste webshop.

Det er fantastisk at omgive sig med mennesker med drive – det giver energi!

Jeg skal tilbage til arbejdet nu… Jeg fik bare lyst til at skrive, fordi jeg blev overrasket over, at min indre prinsesse rørte på sig. For normalt råber Amager-pigen så højt, at jeg ikke lægger mærke til, om jeg har andre stemmer. Jeg har travlt med at kvæle den lille gangster fra Amager, fordi hun ikke altid er så super passende i en verden, hvor man skal være voksen, pæn og alvorlig.

Follow on Bloglovin