Kender du det, at man i sit voksenliv får nye bekendtskaber, når man mindst venter det? Altså den slags bekendtskaber, som man håber varer ved, selvom man ikke har barndomsminder eller familie eller arbejdspladsen til fælles…?

Hej Anja!

Jeg mødte Anja Thrysøe på SEO-Mentor kursus i Roskilde, hvor vi begge deltog sammen med andre webshop-ejere. Jeg kan bedst beskrive Anja som udadvendt og smilende – den slags personer, man har lyst til at give et kram, selv om det er første gang, man har mødt personen – sådan en person er Anja 🙂 Og jeg håber, at jeg kommer til at ses med hende flere gange.

Vi faldt naturligvis i snak om vores webshops til at starte med – på vis mig dit køleskab small talk-måden:

Hvad sælger du, hvor kommer du fra, og kan vi bruge hinanden til noget business-agtigt?

Anja sælger kreative materialer til scrapbooking og hjemmelavede kort, hun kommer fra Fyn, og vores kunder er begge interesseret i magneter. BUM! Så var det på plads.

Normalt hænger navne ikke ved – jeg husker folk ud fra deres business, når et kursus er slut. Men Anja skilte sig ud på en sådan måde, at jeg huskede hendes navn, spiste frokost ved samme bord som hende og sagde personligt farvel til hende bagefter – ikke at jeg på nogen måde er snobbet, og at man skal være glad for at blive beriget med min tid, MEN hvis man deltager i mange arrangementer og møder mange nye mennesker (og det gør jeg), så er man nødt til at være selektiv med sin tid og ofte smutte med et “nåh men tak for i dag og hav det godt allesammen” fælles farvel-vink.

Men hvad gør så Anja SÅ speciel? For hun er ikke blevet min nye BFF, og hun er ikke Chefmor (medmindre det tæller med en 1-årig labrador)…

Udover at være super sød, så er hun også super cool – og en KNOKLER ligesom jeg. Hun driver Picturing the World, som er både webshop og fysisk butik – og jeg ved om nogen, at det kræver ben i næsen at satse på både online og offline business (savner næsten min børnetøjsbutik). Og selv om jeg ikke kender hende så godt (endnu), så har jeg allerede følelsen af, at jeg ønsker det bedste for hende. Ja, ja, evigt positiv er jeg. Men det gør jeg virkelig. Og hvis du ikke selv har mødt den slags mennesker, som har den indvirkning på dig, så har du noget til gode i livet.

Jeg har det med at blive tiltrukket af KNOKLER-TYPEN. Jeg bliver inspireret til at være den bedste version af mig selv og kan fastholde troen på, at man kommer langt ved at arbejde hårdt og tro på sig selv. Den slags inspiration har man brug for, hvis man skal holdes til ilden.

Når hun tror på sit, så tror jeg også på mit!

Eller “når hun kan, så kan jeg også”. Begge sætninger kan forstås på 2 måder, men det er kun meningen, at du skal læse sætningerne på 1 måde; nemlig den måde, hvor man bliver inspireret af hinanden – ikke den, hvor man dunker hinanden i hovedet med Janteloven og du skal ikke tro, at du er noget. For Anja ER noget, og Anja KAN noget. Og hendes succes giver mig lyst til at knokle på og pleje min egen succes i ægte iværksætter-stil. For uden Anja’er bliver Danmark et kedeligt sted, der domineres af store virksomheder uden sjæl og personlighed.

Personligt vil jeg hellere handle hos en købmand end en semi-engageret ungarbejder, som hader mandage, fordi der starter arbejdsugen forfra. Hos den lille butik med personlig betjening og højt til loftet. Hos IRMA hvor man stadig tror på kvalitet og nægter at gå på kompromis med hverken varer eller medarbejdere. Det er dér, jeg har lyst til at handle. Og jeg håber, at der er rigtig mange, som har lyst til at handle hos Anja! Næste gang jeg skal forbi Fyn – selv om jeg ikke er fan af Fyn, fordi det sædvanligvis blot er et nødvendigt onde for at komme tur/retur Sjælland-Jylland – så må jeg en tur forbi Vissenbjerg og pleje både hobby-genet og sludre-genet.