For nogle måneder siden arbejdede jeg DØGNET rundt. Jeg var på advokatkontoret dag og nat – 6 til 7 dage om ugen. Det kostede mig en familieforøgelse med 2 kaniner. Men ok, jeg syntes også selv, at det var en god idé, og de kloge siger, at det er en god idé med kæledyr, når man har et barn med særlige behov. Så 2 stk. kaniner – bare på beløbet. Og så lige en kæmpe ombygning af hønsehuset. For det er ikke bare små kaniner; det er franske væddere, og de bliver ca. 6 kg. og på størrelse med en mindre kat! Men flotte er de, og de har den blødeste pels.

“Vi LOVER selv at passe dem, Mor”… og det holdt så ca. 1 uge. Derefter hang Chefmor herself på die ganzen mollevitten.

Jeg prøver at lære begge børn, at der følger et ansvar med, når man har husdyr – også selv om dyrene er i et bur ude i baghaven. Men min datters idé om pasning er, at hun da sagtens kan se, om kaninerne har det FINT, når hun hopper på trampolinen ved siden af kaninburet. 

Faktisk gør det ikke så meget, at de ikke passer dem, for jeg går og hygger mig med at give dem mad og vand, nusse lidt om dem og muge ud. Så det er ikke fordi, at kaninerne lider nød. Men det havde været rart, at ungerne ikke var så ligeglade og FORKÆLEDE.

Det er dog lykkes mig at hive min søn med ud til kaninerne i går og i dag. Men jeg ved godt, at det mest var fordi, at han fik lov til at hive gulerødder op af vores højbed. Mere naiv er jeg trods alt heller ikke!