Chefmor i Barcelona

Oktober 2015: på alle måder en fantastisk måned. Også HEKTISK, men mest fantastisk.

Jeg var på min anden Refuga tur til Barcelona, og denne gang var jeg lidt mere smart end første gang; jeg forlængede opholdet i begge ender med ophold i centrum sammen med nogle af mine bedste venner fra netværket. Fulgtes derned i fly med Morten Vadskær (har bl.a. Faktorfobi.dk sammen med sin kone), og så mødtes vi med Dennis Drejer (har Rito.dk) i lufthavnen og kørte sammen til en lejlighed, vi havde lejet for 3 dage.

HVILKEN lejlighed, og HVILKET selskab!

IMG_4349
Lækker lejlighed og lækker udsigt – altså ud over Barcelona… ahem!

3 dage med lige dele arbejde og hygge i den fedeste bylejlighed, fundet gennem Airbnb. Lønmodtagere vil nok ikke kunne se HYGGEN gennem al den arbejdssnak, men det er en LIVSSTIL at være iværksætter: arbejdet er en passion, og produktet og pengene ryger lidt i baggrunden, for vi drives af at skabe, vækste og forandre – og at hjælpe andre iværksættere med det samme. Og så bliver det mindre vigtigt for os, om vi taler om arbejde eller familie eller vejret. Så kan det godt være, at arbejdsugen rent faktisk er 80 timer i stedet for de sædvanlige 37 timer. Men vi vil ikke bytte det for noget i verden, for det føles jo ikke som konstant arbejde. Så altså: lige dele arbejde og hygge.

Anyway, 3 skønne dage med skønt selskab og lange gåture ind til byen hver dag. Tog især 2 ting med mig fra de 3 dage:

  • Alt kan optimeres & optimér med det samme! (Dennis)
  • Mænd kan bedre li’ røget barbecue sauce end gulvvarme! (Morten)

Vores sidste aften i lejligheden fik vi selskab af Daniela, som jeg har mødt tidligere igennemIMG_4365 Dennis. En lejlighed bød sig for, at hun kunne komme med i sidste øjeblik – altså som i med 1 dags varsel. Så hun smed alle gøremål og susede ned til os. Har intet imod at være ene pige blandt drengene, men det var nu dejligt med Danielas selskab 🙂 Samme aften mødtes vi med drengene fra Random-shop til sangria (fy-for-den-lede) & pizza. Og dagen efter satte vi kursen mod Refuga-huset i bjergene.

 

Hvad er Refuga?

Refuga er ture rundt i verden med andre iværksættere, hvor man arbejder og netværker (og sover en smule), og manden bag iværksætterturene er Nikolaj Astrup, som arbejder hårdt op til hver tur for at sammensætte et dreamteam.

Jeg kunne skrive rigtig meget om vores uge i huset – men det skal OPLEVES. Det kan lettest beskrives med, at jeg ikke har råd til at lade være med at tage på turene. Det giver mig så meget forretningsmæssigt og personligt (same same når man er iværksætter), så jeg skal af sted igen – hvis jeg bliver udvalgt af Nikolaj (!) til at deltage.

Det bedste ved den uge var lange snakke og gåture i bjergene, og så kom jeg endnu tættere på dem i netværket, fordi man lever sammen i en hel uge, væk fra civilisationen. Man tænker bare bedre, når man kommer helt væk fra dagligdagen, BAGKANTER med børn, ansatte og praktiske gøremål.

Man får tid til at gøre noget godt for sig selv og tænke over sit liv – ren forkælelse!

Udefra kan det ligne en BADEFERIE: infinity pool, privat kok, massage, smukke omgivelser og flotte fyrer i bar overkrop. Men tag ikke fejl: der arbejdes på højtryk, og man skal huske sig selv på at løfte blikket fra arbejdet og nyde livet og omgivelserne. For selv om man ser os ved poolen, så er vi enten igang med en SESSION eller med at justere vores online business via wifi. Iværksættere har aldrig helt fri – det kan være et enkelt spørgsmål stillet ved en hyggelig samtale ved poolen, som tjener hele Refuga-turen hjem.

IMG_4368

Under vores sessions fortæller vi om vores egen BUSINESS og vores udfordringer, og man kan få feedback på forskellige problemstillinger. Jeg valgte at få feedback på mine gratis piktogrammer, og om man både kan koncentrere sig om at være seriøs e-købmand OG drive et non-profit projekt. Tiden fløj af sted, fordi jeg fik mulighed for at fortælle de andre, hvad et piktogram egentlig er. Men det bedste skete efter endt session: Dannie (har Xsmoke.dk) tog fat i mig og tilbød, at vi kan samarbejde om mine idéer til udvidelse af piktogramsamlingen og til at lave en ny app for børn og unge med autisme. Så I kommer til at høre MEGET mere om Dannie på min blog. Og udover at være super dygtig, så har han hjertet på rette sted, og han og hans kæreste kommer til at spille en stor rolle i mit liv inden for den nærmeste fremtid. Kan ikke sige så meget nu, andet end at det bliver STORT.

IMG_4377     IMG_4381     IMG_4373

Ugen i huset gik super hurtigt, og så var jeg så heldig, at jeg havde 2 dage i Barcelona centrum igen, før jeg skulle hjem til Danmark; denne gang sammen med søde Emil (har bl.a. Huma.dk), som jeg er blevet ret gode venner med gennem netværket. Vi går under den fælles betegnelse #jetsetsociety.

Betaler ventepenge i lufthavnen – fordi vi kan!

Jeg har lovet mig selv, at der ikke må gå for lang tid med nye oplevelser og WORKAWAYs, så jeg har allerede en tur til London i kikkerten til foråret – håber at lokke Emil, Morten og Dennis med på tur igen 🙂

 

Follow on Bloglovin